Annonce
Bolig og livsstil

Snart skal du købe din bil over nettet

- Vi ved fra mange undersøgelser, at den viden, bilkøberen tilegner sig om bilen, dels foregår hos bilforhandleren, dels på producentens hjemmeside og dels på sociale medier. Det er en skønsom blanding. Samtidig indikerer undersøgelser, at ikke engang de unge ønsker at købe bil alene på nettet. Så at sælge bilen ubeset har ikke haft medvind endnu, siger Thomas Møller Sørensen, som er branchedirektør for Bilbranchen hos Dansk Industri. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bilsalget rykker i stigende grad over på nettet. Det er dog stadig en god idé at prøvekøre bilen, og du mister muligheden for at forhandle om prisen.

Handel med tøj, bøger og dagligvarer er for længst rykket over på nettet, hvor varerne bliver smidt i den digitale indkøbskurv og leveret til døren.

Men store investeringer som en ny bil vil de fleste trods alt gerne lige ud at se på og prøve fysisk, inden der langes tusindvis - måske hundredtusindvis - af kroner over disken. Sådan har det i hvert fald været indtil nu.

Ifølge Dansk Industris brancheorganisation Bilbranchen er dele af købsprocessen for nye biler i voksende grad blevet digitaliseret over de seneste 5-10 år.

- Rejsen fra, at en kunde overvejer en ny bil, til de faktisk trykker køb eller skriver under på slutsedlen, foregår i stigende grad i en vekselvirkning mellem nettet og den virkelige verden, fortæller Thomas Møller Sørensen, som er branchedirektør for Bilbranchen.

- Indtil nu er købsprocessen blevet mere digital, fordi kunderne og forhandlerne er blevet mere digitale. Men andelen af handler, der foregår udelukkende på nettet, er lille. Det forventer vi dog, vil stige i de kommende år, også fordi producenterne af strategiske årsager ønsker at handle mere direkte med kunden og få mere data, siger han.

Hos bilejernes interesseorganisation FDM forventer man også, at stadig flere bilmærker vil sælge nogle eller alle deres modeller på nettet.

Den udvikling betyder, at du som forbruger skal være lidt vaks ved havelågen, fortæller Simon Nguyen Kildeby, som er jurist hos FDM.

- En bil skal man helst se og prøve. Så vi anbefaler ikke, at man køber bilen uden at have prøvet en tilsvarende model hos en, man kender, en forhandler eller i et showroom, siger han.

Som en del af handlen vil en bilforhandler ofte tage din brugte bil i bytte. Og fordi du køber din nye bil der, er bilforhandleren måske klar til at give dig en bedre pris for den gamle bil, end du ellers ville kunne få i fri handel.

Men det er som udgangspunkt ikke en mulighed ved netkøb.

Derudover vil de fleste forvente, at de kan forhandle sig til et prisnedslag hos forhandleren.

Men det kan være en udfordring med et klik på nettet.

- Til gengæld burde de kunne sælge bilen billigere, fordi der er færre led undervejs, tilføjer Simon Nguyen Kildeby.

Fordi det er så nyt et felt, sætter Simon Nguyen Kildeby også spørgsmålstegn ved, hvordan reklamationsret og fortrydelsesret tager sig ud i praksis.

- Mange af firstmoverne er kinesiske producenter. Men så har de forhåbentlig en dansktalende service, man kan tage den igennem.

- I forhold til reklamation vil man jo også gerne vide, hvem man skal gå til. Der kan det være fint at se efter, om de har nogle samarbejdsaftaler med for eksempel mærkeværksteder, siger han.

Simon Nguyen Kildeby understreger, at du har 14 dages fortrydelsesret på et køb på nettet - også når det gælder en bil.

- Udgangspunktet er, at produktet skal sendes tilbage i samme stand, som du modtog det. Men hvor stejlt vil de her forhandlere stå i deres opfattelse af samme stand?

- Vi vil selvfølgelig mene, at du har lov at prøvekøre bilen, men spørgsmålet er hvor meget, siger han.

/ritzau fokus/

  • Bilsalget voksede markant i den første måned af 2019
    - Vi ved fra mange undersøgelser, at den viden, bilkøberen tilegner sig om bilen, dels foregår hos bilforhandleren, dels på producentens hjemmeside og dels på sociale medier. Det er en skønsom blanding. Samtidig indikerer undersøgelser, at ikke engang de unge ønsker at købe bil alene på nettet. Så at sælge bilen ubeset har ikke haft medvind endnu, siger Thomas Møller Sørensen, som er branchedirektør for Bilbranchen hos Dansk Industri. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL