For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen.
Når undervisningen skal passes, bøgerne læses og opgaverne afleveres, kan det føles, som om der ikke er timer nok i døgnet.
Derfor kan man - bevidst eller ubevidst - komme til at nedprioritere søvnen for at blive længere på læsesalen.
Men det er vigtigt også at prioritere søvn. For et langvarigt søvnunderskud gør dig ikke bare træt, det påvirker også din præstation.
- En af de største problemstillinger i forhold til søvnunderskud er at holde koncentrationen. Og det afgør, hvor god du er til at fokusere på, hvad andre siger til dig, siger John Axelsson, der er professor ved afdelingen for klinisk neurovidenskab på det svenske universitet Karolinska Institutet.
Et søvnunderskud vil altså gå ud over din koncentration i undervisningen, forklarer professoren, som selv leder en forskningsgruppe om søvn, kognition og sundhed.
Det gælder dog ikke, bare fordi du sover dårligt natten før en eksamen. Eller ugen op til. Det gælder, hvis du over flere måneder sover for lidt.
- Koncentration er en virkelig vigtig evne for hjernen, og den er virkelig svær at holde. Og hvis du har et søvnunderskud, får du endnu sværere ved at holde koncentrationen, siger John Axelsson.
Faktisk kan et langvarigt søvnunderskud lægge så meget pres på hjernen, at den på nogle punkter fungerer ustabilt, forklarer professoren.
På studiet kan det betyde, at du måske nok kan holde koncentrationen kortvarigt, men få sekunder efter har du fuldstændigt tabt tråden, forklarer John Axelsson.
- Og du kan faktisk have visse områder i hjernen, der sover, mens du er vågen, siger han.
Hvis du har været vågen i mere end 20 timer, så opfører din hjerne sig faktisk, som hvis du havde været beruset, udtalte neurologiprofessor Roxanne Prichard fra University of St. Thomas for nylig til New York Times.
Det amerikanske universitet har for nylig gennemført et stort studie af studerendes søvnvaner. Og her var konklusionen, at for hver ugedag med dårlig søvn faldt de studerendes karakterer, mens sandsynligheden for, at de droppede ud, steg.
Den slags studier har man endnu ikke lavet i Skandinavien, forklarer John Axelsson. Men man ved, at dårlig søvn også kan gå ud over din følelsesregulering, siger professoren.
- Så hvis du i forvejen kæmper med at regulere dine følelser og dit humør, så vil du kæmpe endnu mere, når du er i søvnunderskud, siger John Axelsson.
Som en tredje ting kan et langvarigt søvnunderskud også gå ud over din evne til rent faktisk at huske de ting, I lærer på studiet, forklarer professoren.
- For når du sover, så restituerer du ikke bare, du arbejder også videre og gennemgår det, der er sket i løbet af dagen, siger John Axelsson.
Når vi lærer, skaber det nemlig nye synapser - altså forbindelser - i hjernen, forklarer professoren.
Og for at bearbejde og huske den nye viden skal hjernen bruge søvn.
- Det vil sige, at du flytter mange af de indtryk, som i løbet af dagen kun bliver lagret i korttidshukommelsen, så de rent faktisk forbliver i langtidshukommelsen, siger han.
/ritzau fokus/