Annonce
Bolig og livsstil

Spis dig til et stærkere immunforsvar

Tidligere sagde man, at der var en bakterieflora i maven. I dag taler forskerne om tarmens mikrobiom - altså den samlede koloni af bakterier. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Gennem kosten kan du fremme bestemte bakterier, som ikke bare holder tarmen, men hele din krop sund.

Forestil dig, at din mave er en kemifabrik med 50.000 milliarder ansatte. Det er dine tarmbakterier.

Hvis du behandler dem dårligt, laver de ravage. Hvis du derimod behandler dem godt, arbejder de for dig.

- Alle ved, hvor magtfulde eksempelvis multiresistente bakterier er. Men de færreste tænker over, at vores tarmbakterier antageligt også har magt til at holde os sunde og raske, siger Oluf Borbye Pedersen.

Han er forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter under Københavns Universitet og en af verdens førende forskere i sundhedsfremmende tarmbakterier.

Hvis du vil sætte skub i de gode tarmbakterier, kan du med fordel fylde grøntsager og rodfrugter på tallerkenen.

- Du kan faktisk næsten ikke spise for mange af dem. For det er især de grove, fiberholdige grøntsager, der er guf for tarmens bakterier, siger han.

Kål er også et godt bud på en tarmvenlig fødevare.

- De bakterier, som er gavnlige for dit helbred, er især dem, som lever af kostfibre, fortæller Janne Marie Moll, der er postdoc og forsker i tarmbakterier ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU.

- Så hvis du går efter de grove grøntsager, fodrer du de sundhedsfremmende bakterier, siger hun.

Bær booster også dit immunforsvar. De er nemlig fulde af flavonoider.

- Flavonoider fungerer på lidt samme måde som vitaminer, fordi de har en række gavnlige og sygdomsforebyggende effekter, siger Oluf Borbye Pedersen.

Det er derfor, blåbær kaldes en superfood. Men faktisk er alle bær gode.

- Der er ikke noget belæg for, at blåbær er bedre end jordbær eller morbær. Så man skal bare spise alle de bær og grøntsager, man bedst kan lide, siger Oluf Borbye Pedersen.

Giv også bælgfrugter som bønner, kikærter og linser en chance. De sætter nemlig også skub under de gavnlige bakterier.

- Og hvis du ikke kan få det ind som en selvstændig del af kosten, så lav en indisk daal, spis det som hummus, eller brug det som fyld i en suppe eller en kødret, siger Janne Marie Moll.

Generelt er det dog bedst, hvis maden ikke altid er forarbejdet. For jo mere det er kogt og most, jo mindre skal bakterierne arbejde. Jo grovere, jo bedre.

Her kan du lære af urfolkene i Amazonjunglen og Tanzania. Studier har nemlig vist, at de har en mere mangfoldig sammensætning af tarmbakterier end folk i Vesten.

- Naturfolket spiser overvejende råkost. Hvis man altid kun spiser færdiglavet og varmebehandlet mad, går man glip af alle de sundhedsfremmende mikrober, der er i en rå kost, siger Oluf Borbye Pedersen.

/ritzau fokus/

  • PLUS PFS Det lander på dit middagsbord i 2020
    Tidligere sagde man, at der var en bakterieflora i maven. I dag taler forskerne om tarmens mikrobiom - altså den samlede koloni af bakterier. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel