cookie-og-privatlivspolitik
Sundhedsstyrelsen skærpede i september sine anbefalinger, så e-cigaretter direkte frarådes til unge, gravide og ammende. (Arkivfoto)
Sundhedsstyrelsen skærpede i september sine anbefalinger, så e-cigaretter direkte frarådes til unge, gravide og ammende. (Arkivfoto)
Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix

Livsstil

Status efter ti år: Det ved forskerne om e-cigaretter

Flere studier viser, at elektriske cigaretter både kan skade på lang og kort sigt.




12. oktober 2019 kl. 08:00 Af Ritzau

Annonce

E-cigaretterne har været omdiskuteret, siden de gjorde deres indtog i Danmark i slutningen af 00'erne.

Polemikken har blandt andet kredset om, at man ikke vidste så meget om deres effekter, fordi de er en relativt ny opfindelse

- Men nu har e-cigaretterne været på markedet i nogle år, så de første studier er lavet, siger Jørgen Vestbo, der er læge og professor i lungemedicin ved universitetet i Manchester og medlem af Vidensråd for Forebyggelse.

Blandt andet ved man, at e-cigaretter øger risikoen for KOL, hvor lungevævet bliver ødelagt.

- Det seneste studie er en kikkertundersøgelse, hvor man har taget lungevæske op og målt på de enzymer, som er disponerende for KOL, siger Jørgen Vestbo med henvisning til studiet "Chronic e-cigarette use increases neutrophil elastase and matrix metalloprotease levels in the lung".

- Her fandt man de samme niveauer hos e-cigaretbrugere som almindelige rygere, fortæller han.

Et andet hold forskere fra Manchester Academic Health and Science Centre har kigget på de hvide blodlegemer, som er en afgørende del af vores immunsystem.

De fandt, at de hvide blodlegemer i luftvejene svækkes på samme måde af e-cigaretter som af almindelige cigaretter.

- Den type studier er der kommet flere af indenfor de seneste år. Så der er ingen tvivl om, at vi potentielt står overfor en ny epidemi af lungeskader, siger Jørgen Vestbo.

Han fortæller, at indholdet i den såkaldte e-væske er forskelligt, og du kan ikke altid læse dig til, hvad den præcis indeholder.

Mange af dem indeholder dog med sikkerhed nikotin. Og hvis der er nikotin i, vil du blive afhængig på lige fod med almindelige cigaretter.

- Man ved også, at al indånding af fordampede kemikalier er skadeligt, siger han.

På kort sigt kan det give en akut lungeskade, ligesom hvis man eksempelvis indånder kemikalier under en ildebrand.

- Den akutte lungeskade er en abnorm reaktion fra vores immunsystem, når kroppen ikke ved, hvordan den skal reagere, siger Jørgen Vestbo.

På længere sigt kan det give en kronisk betændelsestilstand i lungerne.

Jørgen Vestbo sammenligner det med en solskoldning, hvor huden bliver rød, irriteret og hævet.

- Hvis du bliver solskoldet hver eneste dag, bliver huden til sidst arret og uelastisk. Det samme sker nede i luftvejene, hvis de hele tiden udsættes for kemisk damp, siger han.

I juli fastslog WHO i en rapport, at e-cigaretter "uden tvivl er skadelige".

I USA har man desuden registret en række akutte lungeskader og dødsfald relateret til e-cigaretter. Derfor undersøger de amerikanske sundhedsmyndigheder CDC det nu som en epidemi.

Det fik 11. september Sundhedsstyrelsen til at skærpe deres anbefalinger, så e-cigaretter nu direkte frarådes til unge, gravide og ammende.

Sundhedsstyrelsen følger desuden udviklingen i USA, hvor patienterne "i nogle tilfælde, men ikke alle, har inhaleret aerosol med cannabisprodukter".

- Samtidig er vi blevet mere bekymrede for de skadelige effekter - særligt ved langvarigt forbrug af e-cigaretter, siger forebyggelseschef Niels Sandø i en pressemeddelelse.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Livsstil

KONKURRENCE Deltag i vores Jule konkurrence og vind et gavekort på kr. 500,- til Godstedlunds juleshop.

Hvad kan du vinde??



Konkurrencebetingelser
Konkurrencen afholdes af LF Livsstil og er ikke købsbetinget.

Konkurrencen er åben for alle personer, der har bopæl i Danmark, undtagen ansatte og nærmeste familie til personer der arbejder for Lolland-Falsters Folketidende eller Folketidende Gruppen. Vinderen får direkte besked via e-mail og offentliggøres på LF Livsstils Facebookside. Sidste frist for deltagelse er fredag den 29. november kl. 12.00. Vinderen udtrækkes fredag den 29. november kl. 12.15 og vil få direkte besked samme dag, som konkurrencen er slut.

Annonce