Støj kan være skadeligt for hjertet

Støj er ikke bare et irritationsmoment. Det kan faktisk være skadeligt for hjertet.

Et nyt studie publiceret i Journal of the American College of Cardiology har sammenlignet forskningsresultater af støj og påvirkningen på hjertet og har fundet belæg for, at trafikstøj bidrager til øget risiko for blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, slagtilfælde og hjertestop.

Mette Sørensen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse og professor ved Roskilde Universitet, har stået for den epidemiologiske del af undersøgelsen - det vil sige, at hun ser på store befolkningsundersøgelser og uddrager, hvad de kan sige i forhold til helbred.

- Overordnet set så ved vi om støj, at bliver man udsat for støj om dagen, stresser det os. Akut udsættelse for støj kan aktivere det system, der hedder "flight or fight", som er rigtig hensigtsmæssigt, hvis man er udsat for en fare - men ikke så hensigtsmæssigt, når vi er kronisk eksponerede for det. Så kan det gøre en række ting ved vores krop, fortæller Mette Sørensen.

- Er man udsat for trafikstøj om natten, kan ens søvn blive forstyrret, og det kan have en række effekter på vores hjerte-kar-system og kroppen i det hele taget. Det kan være svært at adskille støjens effekt om dagen og natten. Er man forstyrret og stresset om dagen, så kan man have sværere ved at sove. Og lige sådan den anden vej, hvis man har sovet dårligt, så bliver man måske lettere påvirket af trafiktøj, tilføjer hun.

Miljøstyrelsens vejledende grænse for støj ved nybyggede boliger er 58 decibel. 0 decibel er den svageste lyd, man kan høre med normal hørelse. 120-130 decibel er smertegrænsen.

Men måske er grænsen ved 58 decibel ikke lav nok.

- Miljøstyrelsen har vurderet, at 58 decibel og derover har en skadelig effekt på helbredet. Men der er studier, der peger på, at 58 decibel måske er højt sat, og at man muligvis skal længere ned end det, fortæller seniorforsker Mette Sørensen.

Der bliver dog lavet mange studier af netop støj og helbred i øjeblikket, og derfor kommer man muligvis tættere på en grænseværdi - både af hvor meget og hvor længe, man må være eksponeret for støj, siger Mette Sørensen.

Selv om forskningen altså endnu har sine begrænsninger, vurderer hun, at der skal være tale om mere end kortvarig trafikstøj på gaden.

- Vi tror, at det er længere tids udsættelse for trafikstøj, der er skadelig. Er man udsat et par dage, kan vores system formodentlig sagtens restituere. Det vi prøver at kigge på, er langtidseksponeringen, forklarer hun.

Med hensyn til at forebygge er det en politisk beslutning at reducere støjen ude ved kilden, siger Mette Sørensen. Men hvis man har mulighed for at vælge et soveværelse, der ligger væk fra gaden, er det en ting, man selv kan gøre.

- For vi ved, at søvn er rigtig vigtigt. Så hvis man kan sove i det mindst støjramte værelse i en lejlighed eller et hus, er det en rigtig god idé, fortæller Mette Sørensen.

Støjens skadelige effekt på hjertet er forholdsvis veldokumenteret, når det kommer til blodprop i hjertet. Der er dog ikke samme antal studier, når det gælder sammenhængen med slagtilfælde, og derfor kan man ikke lave samme sikre konklusion.

- Men stort set alle studier peger i den retning. Der er bare ikke studier nok af høj nok kvalitet. Og det samme gør sig gældende i forhold til forhøjet blodtryk. Der er også studier, der peger på, at der er en forhøjet risiko for diabetes, siger Mette Sørensen.

Fakta: Så stor er støjbelastningen

- 20 decibel: stille soveværelse.

- 40 decibel: baggrundsstøj i villakvarter langs store veje.

- 50 decibel: åbent kontor med tale og anden støj.

- 58 decibel: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj ved nye boliger.

- 85 decibel: støjgrænse på arbejdspladser.

- 100 decibel: tilhører ved udendørs rockkoncert.

- 110 decibel: høj diskoteksmusik.

- 120 decibel: smertetærskel.

Kilder: Vejdirektoratet, støjbarometer fra madebydelta.com.

/ritzau fokus/