Annonce
Bolig og livsstil

Større efterspørgsel: Undgå fup når du lejer sommerhus

Hav øjnene med dig, når du lejer sommerhus. Det gælder især på et sælgers marked, hvor der er mange lejere om buddet - og derfor nogen, som er lidt for hurtige ved havelågen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er rift om de danske udlejningssommerhuse. Derfor skal du tage dine forbehold, inden du lejer sommerhus.

Der er rift om de danske sommerhuse.

Derfor kan det være fristende at slå til hurtigt - især hvis man har fået trukket gulvtæppet under sine eksisterende ferieplaner, og nu skal finde en feberredning.

Men du risikerer at brænde fingrene, hvis du lejer sommerhus i blinde.

- I forvejen ser vi hvert år sager, hvor folk er blevet snydt, når de lejer sommerhus, siger Martha Nør Kjeldsen, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

- Og når der er mindre udbud og større efterspørgsel, kan man i endnu højere grad blive revet med og snydt, fortsætter hun.

Den kan både være nye, uprøvede sommerhusudlejere, som ikke kender til de gældende regler på området.

Men det kan også være bevidst svindel, i stil med det man har set på det pressede boligmarked i Aarhus og København.

- Hvis lejerne er desperate, vil der også være svindlere, som øjner en mulighed for at udnytte det, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er fagekspert indenfor boligøkonomi i Videncentret Bolius.

Hvis du lejer privat, er det allervigtigste derfor, at aftaleparten virker troværdig. Derfor skal du være sikker på, hvem du overfører penge til - fuldstændigt som hvis du netshopper eller skriver lejekontrakt.

- Find personen på Facebook, find sommerhuset på Google eller se, om det får negativ omtale på nettet. Du kan også køre forbi i bil, hvis det ligger i nærheden, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Det betyder ikke, at ferieglæden skal drukne i skeptisk research. Men hvert år ser Forbrugerrådet Tænk klagesager om fupmagere, der forsvandt med pengene, og skuffede lejere, som kørte ud til en tom pløjemark.

- Derfor er det bedst at betale med dankort, så du kan gøre indsigelse til banken. Næstbedste løsning er MobilePay, hvor der er tilknyttet flere oplysninger om ejeren end ved en bankoverførsel, siger Martha Nør Kjeldsen.

Hvis du lejer sommerhus gennem et bureau, har du en anden sikkerhed for dine betalingsoplysninger og aftalepart. Her er det snarere prisen og urimelige aftalevilkår, du skal være opmærksom på.

- Her er der både en udlejer og en tredjepart, som skal tjene penge, så priserne kan være højere. Derfor kan det betale sig at undersøge og sammenligne priser, siger Martha Nør Kjeldsen.

Uanset hvem du lejer af, skal du nærlæse kontrakten og aftalebetingelserne. Kig eksempelvis på, hvornår du henholdsvis kan tjekke ind og skal tjekke ud.

- Nogle steder skal man tjekke ud klokken ni eller ti om morgenen, men stadigvæk betale for hele den dag. Procentvis er det en ret stor del af prisen, og samtidig er det en hel feriedag, der ryger, siger Martha Nør Kjeldsen.

/ritzau fokus/

Hav øjnene med dig, når du lejer sommerhus. Det gælder især på et sælgers marked, hvor der er mange lejere om buddet - og derfor nogen, som er lidt for hurtige ved havelågen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Sommerhuse
    Hav øjnene med dig, når du lejer sommerhus. Det gælder især på et sælgers marked, hvor der er mange lejere om buddet - og derfor nogen, som er lidt for hurtige ved havelågen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • SOMMERHUSE VESTERHAVET SOMMERHUSOMRÅDE
    Hav øjnene med dig, når du lejer sommerhus. Det gælder især på et sælgers marked, hvor der er mange lejere om buddet - og derfor nogen, som er lidt for hurtige ved havelågen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland