Annonce
Bolig og livsstil

Tag små skridt ud af ensomheden

- Hvis du er ensom, så er du ikke alene, og det kan være en trøst for mange at vide, siger psykolog Ditte Charles. Foto: Free/Colourbox

Man kan ikke fra den ene dag til den anden bryde ud af sin ensomhed, men mange kan lære at blive mere sociale og med tiden føle sig mindre isolerede.

Ensomhed kan være en følelse, der er forbigående i en periode af ens liv, men den kan også være mere permanent.

Er ensomheden blevet en permanent tilstand, så har man brug for hjælp fra sine omgivelser for at bryde ud, siger psykolog Ditte Charles fra Psykiatrifonden.

- Det er vigtigt at understrege, at ensomhed ikke er den enkeltes ansvar alene, og at det kan være en rigtig smertefuld tilstand, som man måske ikke selv kan bryde ud af, siger Ditte Charles.

Men uanset om ensomheden er forbigående eller permanent, så kræver det mod og overskud at bryde med følelsen.

Det første vigtige skridt kan være at se den ubehagelige følelse i øjnene, anbefaler psykolog Ditte Charles fra Psykiatrifonden.

- Hvis man oplever, at man er mere alene, end man har lyst til, så påhviler der den enkelte et stykke arbejde i forhold til at tage sig selv alvorligt. Det er en følelse, som kalder på handling, siger hun.

Mange har en tendens til at aflede sig selv fra den ubehagelige følelse, fordi det føles rarest. Og det kan være en god strategi for nogle, som måske befinder sig i en tilstand, hvor der ikke er mulighed for handling.

Men for andre handler det om at finde modet frem og udfordre sig selv ved at opsøge sociale fællesskaber.

- Man kan med fordel tage udgangspunkt i sin egen situation. Hvis man kan lide at dyrke sport eller lave mad, så kan man finde et fællesskab med det. Det kan også være skak eller syning, siger Ditte Charles.

Man kan også tænke i fællesskaber med ligesindede, hvis man er blevet skilt eller har en bestemt lidelse, så kan man opsøge fællesskaber, hvor andre er i en lignende situation.

Forskning om ensomhed understøtter vigtigheden af at opsøge sociale fællesskaber, fortæller lektor Rikke Lund fra afdelingen for Social Medicin under Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

- Aktivt at indgå i og opsøge sociale fællesskaber kan være medvirkende til, at man føler sig mindre socialt isoleret, end man gør, når man føler sig meget ensom, siger forskeren.

Hun understreger, at det selvfølgelig er lettere sagt end gjort. Men anden forskning viser faktisk, at man i en vis udstrækning kan lære det.

- Der er noget, der tyder på, at man godt kan lære folk at indgå i sociale fællesskaber, hvis det er det, de altid har haft svært ved. Måske bliver de ikke festens midtpunkt, men de kan blive bedre til det, siger Rikke Lund.

Hverken forskeren eller psykologen underkender, hvor svær en opgave det er at gå ud i verden og finde nye relationer.

- Det kræver overvindelse og mod at tage et skridt ud af ensomheden. Og det kræver også tålmodighed, da det tager tid at bygge relationer, understreger Ditte Charles.

Derfor anbefaler hun, at man tager små skridt og ser langsigtet på det. For måske kan man ikke nå at gøre noget ved, at man ikke har et sted at gå hen på lørdag. Men så skal man spørge sig selv:

- Hvad kan jeg så begynde at gøre nu, så mine lørdage ser lidt anderledes ud om et halvt år, så jeg ikke er så meget alene, siger Ditte Charles.

Hun anbefaler også, at man prøver at tage hul på en samtale om sin situation, om end det er svært.

- Det er svært, selv over for mennesker man kender rigtigt godt. Det skyldes blandt andet, at ensomhed kan føles skamfuldt. Og her kan pårørende være en stor hjælp, hvis de tør tale om det og være til rådighed, siger psykologen.

Fakta: Bryd ud af ensomheden

- Tag hul på snakken. Tal med en person, du har tillid til, eller brug Psykiatrifondens anonyme telefonrådgivning. Det kan også være en præst.

- Anskaf et kæledyr. Det kan skabe en følelse af samhørighed og et tilhørsforhold. Med en hund kan man måske også falde i snak med andre hundeejere.

- Opsøg ligesindede. Tag udgangspunkt i din situation. Se, om du kan finde nogen, der er i samme situation. Rundt om i landet er der flere fællesskaber for folk, der oplever ensomhed.

Kilde: Ditte Charles.

/ritzau fokus/

  • Ensom
    - Hvis du er ensom, så er du ikke alene, og det kan være en trøst for mange at vide, siger psykolog Ditte Charles. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken