cookie-og-privatlivspolitik
Kolonihavemarkedet minder på mange områder om andelsboligmarkedet, og du skal se dig godt for, inden du sætter din underskrift på en købsaftale, råder to boligøkonomer. (Arkivfoto)
Kolonihavemarkedet minder på mange områder om andelsboligmarkedet, og du skal se dig godt for, inden du sætter din underskrift på en købsaftale, råder to boligøkonomer. (Arkivfoto)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Livsstil

Tjek ejerforholdene før du køber en kolonihave

Du kan komme i klemme økonomisk, hvis du ikke gør dit forarbejde, inden du køber dig ind i en kolonihave.




30. marts 2020 kl. 13:00 Af Ritzau

Annonce

Foråret har ramt Danmark, og for mange danskere begynder lysten til at få lidt grønt under fødderne at trænge sig på.

Har du ikke selv en have, er en kolonihave en mulighed. Men inden du kaster penge efter et kolonihavehus, er der en række ting, du skal undersøge, hvis du vil undgå at ende i en økonomisk kattepine.

1) Hvem ejer grunden?

Det første, du skal se på, er, hvem der står som ejer af den grund, du vil købe. Er det kolonihaveforeningen, er det en fordel.

- Men det kan også være, at jorden er ejet af kommunen eller en statsejet virksomhed som DSB og bliver lejet ud til kolonihaveforeningen, forklarer boligøkonom Jørgen Munksgaard Rasmussen fra Videncentret Bolius.

I så fald køber du ejerskab over selve huset, men risikerer, at foreningens lejekontrakt udløber eller bliver opsagt, fordi ejeren vil bruge grunden til noget andet.

- Det sker ikke så ofte, men det er en risiko, man tager, siger han og råder til, at du undersøger lejekontrakten grundigt, inden du sætter en underskrift.

2) Økonomi og udgifter

Tjek dernæst kolonihaveforeningens økonomi. Ser den fornuftig ud, eller er der stor gæld?

- Det er ikke så meget anderledes, end hvis man ser på en andelsbolig, siger Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom hos Nordea.

Det er også en god idé at undersøge, hvad der er af forventede fremtidige udgifter. Er der for eksempel planer om kloakering, asfaltering eller anden vedligehold af fællesarealerne, kan der vente en ekstraregning.

- Det behøver ikke at sætte en stopper for købet, men man skal vide, hvad man køber sig ind i. Og så man kan sætte penge af til det med det samme, siger Lise Nytoft Bergmann.

Oplysninger om fremtidige udgifter kan du blandt andet finde ved at læse regnskaber og referater fra tidligere generalforsamlinger.

3) Finansiering

Hvis du ser på et kolonihavehus i den dyrere ende, skal du også se nærmere på finansieringsmulighederne.

- I nogle tilfælde har kolonihaveforeningen lavet en aftale med et realkreditinstitut, så det er muligt at få et realkreditlån, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Alternativt skal du låne hos banken, og det vil oftest være til en lidt dyrere rente.

- Og hvis hverken bank eller realkreditinstitut vil låne dig penge, er det en god indikation på, at du skal holde dig væk, siger han.

Hos Nordea Kredit kræver et lån blandt andet, at kolonihavehuset er vurderet til mindst 500.000 kroner, fortæller Lise Nytoft Bergmann.

Samtidig skal realkreditinstituttet have mulighed for at indtræde som ejer, hvis gælden bliver misligholdt.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce