Annonce
Bolig og livsstil

Tørke har skabt nøddeeksplosion: Det kan du samle nu

Plukker du dine egne hasselnødder, er det en helt anden saftig oplevelse end supermarkedets tørrede nødder. (Arkivfoto) Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efterårets spisekammer bugner af saftige bær og velsmagende nødder.

Du kan ganske gratis plukke naturens godter, der kan trylles om til lækkerier til tallerkenen og glasset. Og i sensommeren er der masser af bær og nødder at tage af.

- Der er så mange nødder i år, det vælter frem med hasselnødder, lyder meldingen fra naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen.

Det hænger sammen med det vilde sommervejr sidste år. Her truede tørken nemlig træerne på livet.

- Efter sådan en nærdødsoplevelse sætter træerne en enorm mængde frø for at sikre deres fremtidige overlevelse, forklarer naturvejlederen.

Thomas Laursen har virksomheden Wildfooding, hvor han plukker grønt og urter til restauranter. Og han fortæller, at det hos restauranterne særligt er hasselnødderne i det helt tidlige stadie, der er i høj kurs.

Det vil sige, før de selv falder af træet.

- Så er de meget milde i smagen og ikke så astringente, fortæller han.

Betegnelsen astringens bruges om den smag, der får det til at trække sig lidt sammen og tørre ud i munden. Det er følelsen af at drikke en kop te, som teposen har ligget i for længe.

Plukker man de tidlige hasselnødder, er de ideelle til skaldyr og kan eksempelvis rives og drysses over jomfruhummer, foreslår Thomas Laursen.

Venter du, til hasselnødderne er faldet af træet, så smagen har ændret karakter, foreslår han at bruge dem i pesto eller i kage - gerne sammen med æbler. Vilde æbler kan du også sagtens plukke i naturen i efteråret.

Du kan også gemme hasselnødderne i et viktualierum til jul.

Det er også tid til at se efter modne bær. Og er det brombær, du er vild med, skal du slå til nu. De kan findes i september, og hvis du er heldig også i oktober.

- De er gode til marmelade eller brombærlikør, siger Jes Aagaard.

Pas dog på tornene, når du plukker.

Det vrimler også med rønnebær i de danske skove. Og de kan bruges til lidt af hvert.

- For mig smager de af gin og tonic. Jeg knuser dem gerne i sådan en, siger Thomas Laursen og tilføjer, at bærrene også er oplagte til gelé.

Rønnebærrene kan også gøre det ud for en slags kapers, hvis du salter dem. Så holder de rigtig længe og kan for eksempel bruges til grillet grisekød.

Derudover kan du gå på jagt efter tyttebær eller sortebær, som er lidt mere frugtige end rønnebærrene.

Dem foreslår Thomas Laursen at bruge i retter med svampe - som i øvrigt også kan plukkes på skovturen.

/ritzau fokus/

Hvis rønnebær har fået frost - enten naturligt eller efter en tur i fryseren - bliver smagen mindre sur. (Arkivfoto) Foto: Gitte Kjaaerboel/Ritzau Scanpix
  • Hasselnødder
    Plukker du dine egne hasselnødder, er det en helt anden saftig oplevelse end supermarkedets tørrede nødder. (Arkivfoto) Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
  • RØNNEBÆR
    Hvis rønnebær har fået frost - enten naturligt eller efter en tur i fryseren - bliver smagen mindre sur. (Arkivfoto) Foto: Gitte Kjaaerboel/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken