Træn dig fit på 12 uger: Her er problemet med bootcamps

Nogle giver hånd på at knokle igennem de næste tre måneder med deres veninde, andre smider tusindvis af kroner efter at blive råbt ad og vejledt af en personlig træner.

Bootcamps. Programmer. Månedsplaner. Challenges. Kært barn har mange navne, men fælles for dem er, at de er tidsbegrænsede.

Og hvad får man så, når man er færdig?

- Man kan blive stærkere eller slankere, hvis man knokler for det. Men hvis man kaster sig ud i det for at komme til at ligne fitnessatleten, der reklamerer for rutinen på Instagram, så bliver man skuffet, lyder dommen fra cand.scient. sports science and health Niklas Meier.

Han arbejder som personlig træner med både helt almindelige danskere og professionelle sportsudøvere. Ofte oplever han, at de almindelige danskere, der giver den fuld skrue på et tidsbegrænset program, har en forfejlet opfattelse af, hvilke resultater de kan nå på den tid.

- De mennesker, som de tager imod programmet fra, ser rigtig veltrænede ud. Det gør de, fordi hård træning har været en del af deres liv flere gange hver uge i årevis. Ikke fordi de har været i gang i to eller tre måneder, siger han.

Niklas Meier understreger, at man kan komme godt i gang på de kortere forløb. Man kan lære en masse teknik, få gang i nogle øvelser, man ikke tidligere har kendt til, eller opleve et boost i styrke eller forbrænding, som kan være enormt motiverende.

Men man kommer ikke til at ligne den supertrænede instruktør af at møde op på hans hold. Og en af udfordringerne med de tidsbegrænsede hold er også, at hvis der ikke er nok fokus på indlæringen af nye teknikker, så har man ikke meget at arbejde videre med bagefter.

- Hvis der er for mange deltagere på sådan et hold, så bliver fokus ofte, at folk skal svede og have det hårdt. For så mærker de, at det rykker noget, og det er nemmere at få folk til at svede, end det er at indføre dem grundigt i nye teknikker, forklarer Niklas Meier.

Men det kan have en positiv effekt at starte ud med et hårdt forløb. Mange oplever det nemlig som en sejr at gennemføre et benhårdt program, og de bliver også motiverede af, at de føler sig stærkere, vurderer Bente Klarlund, klinisk professor ved Rigshospitalets Center for Aktiv Sundhed.

I hendes øjne opstår den virkelige problematik, når forløbet er slut.

- Man kan drives af supervision og få gode resultater af at have en guru, der hjælper én på vej. Men i det øjeblik, man er overladt til sig selv bagefter, så er det rigtig svært, siger Bente Klarlund.

For motivationen daler drastisk, når der ikke længere er vejledning og kontrol undervejs. Tidligere studier tyder også på, at forandring i ens træning - særligt når det bliver hårdere eller sværere - påvirker humøret negativt for en tid.

- Glæden ved træningen kommer, når man er vant til det. Man kan godt opleve, at humøret får et nøk nedad, når man ændrer træningen, forklarer Bente Klarlund.

Hun peger på, at udfordringen ved at stå alene med sin træning på sin vis kan imødekommes med en træningsmakker, men at mange også finder apps eller digitalt udstyr anvendeligt - i hvert fald på den korte bane.

- Man ved meget lidt om, hvordan det virker på lang sigt, men jeg tror, det kan være en del af fremtiden at bruge apps, hvor man kan heppe på folk, dele resultater, tjekke sine skridt, eller hvor der bliver taget fat i en, hvis man falder fra en tid, vurderer Bente Klarlund.

Fakta: Få mest ud af din bootcamp

- Drop forestillingen om, at du kommer til at ligne en fitnessatlet af et tre måneder langt forløb.

- Brug forløbet til at blive dygtig til teknik og lære nye øvelser.

- Vælg et parameter, du kan måle på, som kan vise dig, hvor godt det er gået. Det kan være kilo, du kan løfte, din fedtprocent, teknisk kunnen eller andet.

- Overvej, hvordan du vil holde motivationen efter endt forløb. Har du en ven at træne med? Ellers overvej en app eller et måleur til at holde dig ved ilden.

Kilder: Bente Klarlund, Niklas Meier.

ritzau/FOKUS