Tre sejlivede myter om stress og travlhed

Stress kan både skyldes jobbet og privatlivet.

Men selv om vi taler meget om sygemeldinger og forebyggelse, florerer også mange myter og misforståelser.

Derfor tager to eksperter her luften ud af de mest udbredte myter om stress.

1) Stress skyldes travlhed

Myte nummer et er, at stress altid skyldes, at man har for meget om ørerne.

- Vi har lidt fået en idé om, at hvis man ikke er travl, så kan man ikke blive stresset, siger Malene Friis Andersen, der er autoriseret psykolog og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Men andre problemstillinger kan også føre til stress på jobbet, uden at du nødvendigvis er travl.

- Hvis vi eksempelvis føler, at vi ikke kan løse vores kerneopgaver eller ikke har indflydelse. Eller hvis vi har lav social støtte, oplever uretfærdighed eller meningsløshed på arbejdspladsen, forklarer hun.

Den misforståelse er problematisk, fordi den kan smitte af på opfattelsen af en sygemeldt kollega.

- Man kan opleve den her, hvor kollegerne siger: Hvorfor fik Bente stress? Havde hun egentlig så travlt? Men mange andre ting end travlhed kan afstedkomme stress, siger Malene Friis Andersen.

- Og det er vigtigt at huske på for at kunne forebygge stress, siger hun.

2) Det rammer bestemte typer

En anden sejlivet myte er, at stress rammer nogle personlighedstyper mere end andre, forklarer Malene Friis Andersen. For det er ikke videnskabeligt bevist.

- Vi er inde i en hønen og ægget-diskussion. Men her tror vi, at vi ved, hvad der kom først og siger til hinanden: Det var også, fordi hun var så perfektionistisk, overengageret og brugte alt for mange timer på jobbet, at hun fik stress, siger hun.

- Men i min forskning vender jeg den om og siger: Det kan også være, at hun brugte mange timer på arbejdet og blev perfektionistisk, fordi hun var stresset og ikke kunne overskue tingene.

3) Stressramte kan bare tage sig sammen

En anden udbredt myte er, at stressramte "bare kan tage sig sammen".

Det passer nemlig ikke, siger Bo Netterstrøm, der er speciallæge i arbejdsmedicin og tidligere overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød og på Bispebjerg Hospital.

- For dem, der går ned med stress, har måske ikke ressourcerne til at gøre noget ved det, siger han.

Stress opstår nemlig, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står over for, og de ressourcer, du har til at løse dem. Og hvis udfordringerne overstiger ressourcerne, går det galt, forklarer Bo Netterstrøm.

- Så det handler også meget om folks ressourcer, når det kommer til stykket, siger han.

Gode ressourcer kan blandt andet være opbakning fra familie og kolleger, men også om man føler, at man har indflydelse og bliver hørt på jobbet.

Derfor er folk forskelligt stillet i forhold til både ressourcer og stress, forklarer han.

Man kan heller ikke bare give den en "ekstra skalle" og arbejde sig ud af stress, understreger eksperterne.

For hvis du først er ramt, vil det tære på hukommelsen, koncentrationen og samarbejdsevnen.

- Det fører til en negativ stressspiral, hvor det bliver vigtigere og vigtigere for den stressramte at løse opgaverne, for at andre ikke skal opdage deres stress, forklarer Malene Friis Andersen.

- Men samtidig bliver det sværere og sværere for dem, siger hun.

Fakta: Stresset eller bare travl?

- En vigtig skelnen er, om du føler, at du har styr på arbejdet, eller det er blevet arbejdet, der styrer dig.

- En anden vigtig forskel er, om du kan slippe arbejdet og stressen, når du går hjem.

- Hvis du får svært ved at sove eller grubler over arbejdet hjemme, kan det være tegn på stress.

- Kortvarig stress er ikke farlig, men langvarig stress kan føre til en række sygdomme.

- På Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside kan du finde en hjemmetest, som kan give en pejling på, om du er stresset.

Kilder: Malene Friis Andersen, Bo Netterstrøm, Videncenter for Arbejdsmiljø.

/ritzau fokus/