Annonce
Bolig og livsstil

Ulykker kan undgås: Bliv sikker på cyklen som senior

Cirka 500 cyklister kommer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Cirka hver femte er over 65 år ifølge Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Næsten hver tiende ældre er faldet på cyklen det seneste år, og det er primært balancen, der er skyld i problemerne.

Når du som senior bevæger dig ud i trafikken på cykel, er din risiko for at komme til skade i en eneulykke større end for dine medtrafikanter.

Næsten hver tiende mellem 65 og 80 år er faldet på cyklen inden for det seneste år, viser en Epinion-undersøgelse foretaget for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

Men du kan selv være med til at højne din sikkerhed - det kræver bare lidt mere af dig som cyklist og af din cykel.

Sådan lyder budskabet i den nye kampagne "Sikker på cykel - hele livet" fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

- Vi ser oftest eneulykker, hvor de ældre mister balancen, når de skal af eller på deres cykel. Eller de mister balancen, når de skal undvige noget i trafikken, fortæller Tina Valter Olsen, som er projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

- Ældre er mere skrøbelige i kroppen og får ofte ikke taget ordentligt fra. Derfor slår de sig også hårdere, når uheldet er ude, siger hun.

Balancen er den primære synder, og derfor gælder det om at finde en cykel, som du let kan komme af og på.

Som ældre bliver benene gerne lidt mere stive, og derfor er det en fordel, at der ikke er en midterstang i vejen - så den klassiske herrecykel med en høj og vandret midterstang er ikke et godt seniorvalg.

- Man skal gå efter en cykel, man let kan komme af og på - for eksempel en med lav indstigning, råder Tina Valter Olsen.

Måske skal sadlen indstilles, så du kan nå jorden med flad fod. Det kan gøre det lettere at stoppe og starte ved lyskryds.

Det kan være en fordel at vælge en cykel, der ikke er for tung, fordi det gør det lettere at manøvrere hurtigt.

- Og hvis man har brug for at have cykelkurv på cyklen, så skal den ikke sidde foran, for det giver et dårligt tyngdepunkt. Man skal i stedet have cykelkurven bag på cyklen, siger Tina Valter Olsen.

Ud over selve cyklen er orientering er også et centralt sted at sætte ind som ældre cyklist.

- Der sker noget med smidigheden, når vi bliver ældre. Og det kan gøre det svært at dreje hovedet lige så langt til siderne som tidligere, siger hun og fortsætter:

- Derfor skal man tage sig god tid til at orientere sig. Har man problemer med nakken, kan det være en idé at stå helt af cyklen, inden man krydser vejen.

Derudover skal du altid huske cykelhjelmen. Og så er det en god idé at klæde dig i pangfarvet tøj og huske reflekserne. Det gør det lettere for de øvrige trafikanter at reagere, hvis der er fare på færde.

/ritzau fokus/

Cirka 500 cyklister kommer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Cirka hver femte er over 65 år ifølge Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
  • Trafik i København
    Cirka 500 cyklister kommer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Cirka hver femte er over 65 år ifølge Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
  • Cyklister
    Cirka 500 cyklister kommer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Cirka hver femte er over 65 år ifølge Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet