It-kriminelle skriver personlige beskeder og bruger falske numre, når de kontakter danskernes telefoner. Læs her, hvordan du undgår at gå i fælden.
It-kriminelle bliver stadig mere snedige, når de prøver at lokke oplysninger ud af danskerne.
Derfor er det i dag svært at gennemskue fup og spam.
Og i det forgangne år har der været flere bølger, hvor svindlere i opkald og beskeder udgav sig for at være eksempelvis Nets, PostNord og Danske Bank.
- Sikkerheden og spamfiltrene er blevet bedre, men det er svindlernes metoder også. Derfor skal man altid have øjnene med sig, siger Christian Damgaard Jensen, der er leder af afdeling for cybersikkerhed under DTU Compute.
Du skal eksempelvis være på vagt over for "sæsonstrategien".
Den ses lige nu, hvor der florerer falske beskeder i forbindelse med udsalgssæsonen, oplyser Center for Cybersikkerhed.
Det kan være svindlere, som udgiver sig for at være butikker, som angiveligt lige skal have de sidste betalingsoplysninger.
Det sås også i december, hvor svindlere per sms udgav sig for at være postvæsenet, som ville have penge for din underfrankerede julepakke.
- De avancerede svindlere tager efterhånden nationale hensyn i deres kampagner. Og alt, hvad der passer ind i forhold til sæsonen, har en højere hitrate, siger Christian Damgaard Jensen.
Et andet trick er, at svindlerne skriver tilsyneladende personlige beskeder, som sendes ud med spredehagl.
Det kunne være en besked, hvor der står: "Tak, fordi du bestilte billetter hos SAS eller Norwegian, vi mangler lige de sidste betalingsoplysninger".
- Hvis man sender den besked til 400.000 personer, vil der statistisk set være nogle, som lige har købt billetter hos dem. Og de personer er tilbøjelige til at tænke: "Det er nok ægte, for hvordan kunne de ellers vide det om mig?", siger Christian Damgaard Jensen.
En tredje udbredt type svindel er såkaldte Wangiri-opkald. Ifølge Danmarks største teleselskab, TDC, har den type svindel været stigende de seneste par år.
Her ringes man op af svindlere, som smækker røret på. Når du ringer tilbage, betaler du overpris for opkaldet.
TDC råder derfor til, at du kun ringer tilbage til numre, du kender.
Og det er ikke nok at kigge efter, om det er et dansk nummer, tilføjer Christian Damgaard Jensen.
- Det er ikke svært at få en telefon til at se ud, som om den ringer fra et dansk nummer. Så et dansk nummer er ingen garanti, siger han.
Det samme gælder "spoofing", hvor svindlerne gemmer sig bag at være en dansk virksomhed eller myndighed - og et dansk nummer.
Men hvis nogle afkræver personfølsomme oplysninger via mail, opkald eller sms, så kommer det aldrig fra en troværdig kilde, oplyser Center for Cybersikkerhed.
/ritzau fokus/
-
Danske telefonnumre er ingen garanti for, at du kan stole på afsenderen. Udenlandske it-kriminelle kan nemlig sagtens maskere sig bag et dansk nummer, siger lektor i cybersikkerhed. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
