Annonce
Bolig og livsstil

Undgå de typiske fejl: Mal væggene som en professionel

Brug en pensel til at komme ud i hjørnerne, hvor rullen ikke kan nå, og brug så derefter malerrullen så meget, du kan. Gå i gang med at bruge rullen, før hjørnerne er helt tørre, så du opnår en nogenlunde ens struktur. Foto: Free/Colourbox

Undgå "gåsehud" og amatørhjørner, når du maler derhjemme. Her får du fageksperternes råd til at undgå nogle af de mest almindelige fejl.

Trænger væggene til en klat maling? Så husk tålmodigheden og præcisionen, hvis du vil opnå et resultat, der ikke skriger "amatør".

Her får du en gennemgang af de typiske begynderfejl, når malerpenslen bliver fundet frem, og hvordan du undgår dem.

1) Forarbejdet

- Man lægger aldrig nok arbejde i forarbejdet, og det er jo ganske enkelt, fordi det er kedeligt, siger Tine Sode, som er fagekspert i huseftersyn hos Bolius, med et grin.

- Du skal vaske væggen ned og sikre dig, at den er ren. Så skal den tørre. Hvis der er huller, skal de spartles ud, og så skal der slibes bagefter. Revner skal måske tætnes med en glasfiberstrimmel for at undgå, at de kommer igen.

Fjern alle møbler, og dæk gulvet grundigt af, så du ikke pletter på noget.

- Ellers får man det, vi kalder gåsehud, som er en helt masse små prikker, der kommer fra malerrullen og sætter sig overalt, siger Tine Sode.

- Det nemmeste og det billigste er at bruge plastik. Det eneste problem med det er, at hvis man spilder maling, bliver det ikke suget op. Så man kan komme til at træde i maling og trække det med ind i andre rum. Derfor kan det være smart at bruge pap eller hundetæpper til at opsuge maling langs den væg, man maler, forklarer fageksperten.

2) For tynde lag

- Private laver typisk den fejl i forhold til de professionelle, at de laver for tynde lag, fortæller Lars Nørgaard, som er indehaver af Malgodt.

- Hvis malingen skal stå flot, så skal der gerne to lag på og gerne to lag med godt med maling, så man får en helt ensartet overflade, uddyber han.

Mange har også tendens til at rulle malingen helt af rullen, men det er ikke en god idé, siger Tine Sode. Vær ikke fedtet med malingen, og dyp rullen, før malingen er rullet helt af, råder hun.

3) Fokus på hjørnerne

Hvis man skal kende den professionelle fra amatøren, så er et godt sted at finde luppen frem ved de skarpe hjørner. Her afslører præcision og tålmodighed nemlig ofte, hvem der har erfaringen med sig.

Eksempelvis hvis man maler en enkelt væg i en farve.

- Når man laver en farvet væg og gerne vil have en skarp kant, så skal man huske at starte rigtigt. Det gøres ved at sætte tape op i kanten, lige der hvor man vil have kanten, forklarer Lars Nørgaard og fortsætter:

- Så maler man først med hvid vægmaling, så man "forsegler". Når den hvide er tør, så har man lukket kanten til malertapen med den hvide maling, så man får en helt skarp kant i samme hvide farve som den væg, man maler op til.

Først nu kan man finde den farve frem, som man gerne vil male væggen med.

- Når man så har malet med farven, så skal man trække tapen af, inden malingen er helt tør. Det er et finishpunkt, hvor private ofte ikke er helt så erfarne eller pertentlige som en professionel, siger Lars Nørgaard.

4) Pensler og ruller betyder noget

Går du efter det fejlfri resultat, så er redskaberne heller ikke helt ligegyldige.

- Der er mange, der ikke køber ruller og pensler i samme kvalitet som professionelle, og det gør også noget, mener Lars Nørgaard.

Husk derudover, at det giver lidt forskellig struktur, når man maler med henholdsvis rulle og pensel. Så mal gerne vådt i vådt, siger Tine Sode.

- Hvis det stadig er fugtigt, der hvor man har malet med pensel, når man maler med rulle ovenpå, så kan man opnå en nogenlunde ens struktur, forklarer hun.

5) Utålmodighed

Det er måske ikke det mest underholdende at stå i malingdampe og få ondt i skuldre, nakke og ryg. Men det kræver altså tålmodighed, hvis resultater skal op i niveau.

- Endelig så er der håndelaget. Professionelle ved, lige hvordan de skal gøre, hvor de private ikke helt har styr på det. Det kan man dog afhjælpe med at have lidt tålmodighed - specielt ved kanter og lignende, siger Lars Nørgaard og fortsætter:

- Det ses også ofte ved lapning af huller i en væg. Her skal man for eksempel huske, at en filler til hullerne synker. Derfor skal man altid give det to lag og så sørge for, at der er spartel længere ud end væggen, så man derved kan slibe det til at være helt glat og gå i et med væggen.

/ritzau fokus/

  • Kvinde maler vægge
    Brug en pensel til at komme ud i hjørnerne, hvor rullen ikke kan nå, og brug så derefter malerrullen så meget, du kan. Gå i gang med at bruge rullen, før hjørnerne er helt tørre, så du opnår en nogenlunde ens struktur. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken