cookie-og-privatlivspolitik
På Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet overvåger de antallet af stikmyg og mitter, som er en familie af små myg. Mængden af myg kan variere stort fra år til år. - Nogle år er der 100-200 gange flere myg, så det betyder virkelig noget, siger René Bødker. (Arkivfoto)
På Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet overvåger de antallet af stikmyg og mitter, som er en familie af små myg. Mængden af myg kan variere stort fra år til år. - Nogle år er der 100-200 gange flere myg, så det betyder virkelig noget, siger René Bødker. (Arkivfoto)
Foto: Luis Robayo/Ritzau Scanpix

Livsstil

Undgå infektion: Sådan skal du behandle dine myggestik

Brug de rigtige midler og metoder, og undgå at dine myggestik bliver til nye infektioner.




16. juni 2021 kl. 08:00 Af Ritzau

Du har lagt dig i sengen, hevet dynen op under hagen og lukket øjnene.

Og så hører du den. Bzzz. Den umiskendelige summen fra en myg i soveværelset.

Så er det op og få den klasket, hvis du skal have lukket et øje i nat.

Men hvis skaden er sket, og du er blevet stukket, så er der hjælp at hente. Det fortæller René Bødker, som er seniorforsker på Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

- Mit bedste råd er at bruge en kløestillende salve, der kan købes på apoteket. Den smøres på huden, og det er vanvittigt effektivt, siger han.

Annonce

Myggestikket er nemlig i sig selv ikke så stor en gene. Problemerne opstår, når du begynder at klø i det.

- Så får man sat gang i en hel kædereaktion, hvor man får sår og kan få sekundære infektioner, forklarer René Bødker.

Er myggestikket slemt, kan det virke lindrende at bruge klassisk allergimedicin - antihistaminer - fordi det dæmper reaktionen fra myggestikket.

- Det er et vidundermiddel, hvis man er virkelig plaget, fortæller René Bødker.

Særligt små børn kan reagere voldsomt på de første to-tre myggestik, de får.

Annonce

- De kan svulme op omkring biddet, og børnene kan have svært ved at sove om natten, forklarer René Bødker.

Ifølge Astma-Allergi Danmark er det meget få mennesker, der faktisk har allergi over for myggestik. Men derfor er det ikke unormalt, at man får en kraftig reaktion. Det fortæller rådgivningschef Bettina Hjorth.

- Og det kan alligevel have en god effekt at tage antihistaminer - selv om det ikke er en allergisk reaktion. Det står også på pakken, at det er mod insektstik, siger hun.

Inden du giver antihistaminer til børn, skal du dog lige forhøre dig hos din læge.

- Nogle typer må man ikke give til børn under 6 år, og nogle må man ikke give til børn under 12 år. Uanset hvad er det altid en god idé at spørge lægen, før man giver det til børn, siger Bettina Hjorth.

Annonce

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce

ANNONCE