Annonce
Bolig og livsstil

Undgå konflikter i familiekollektivet

Er der to separate villalejligheder i huset, kan I optage hver jeres lån og dermed ikke hæfte for hinanden. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Få styr på faldgruberne, og lav detaljerede aftaler om både brugsret og økonomi, hvis I vil bo flere generationer under samme tag.

Det er blevet populært at dele sin bolig med andre end blot den allernærmeste familie.

I hvert fald er der fra 2009 til 2019 sket en stigning på 42 procent i antallet af boliger, hvor flere familier bor under samme tag, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det dækker i stigende grad over flere generationer af familien, der vælger at bo sammen, vurderer Nybolig, der har noteret netop den tendens.

Og det er da også praktisk at have bedsteforældrene tæt på børnebørnene, ligesom der kan være penge at spare på at bo flere sammen.

Men inden I går i banken, skal I virkelig overveje, hvorfor I gør det, fastslår boligadvokat Jan Schøtt-Petersen, som er formand for Danske Boligadvokater.

- Hvis formålet alene er at have barnepigen tæt på, så er det ikke et godt udgangspunkt, siger han.

For med de mange hyggestunder kommer også en masse potentielle problemer. Skilsmisse og arbejdsløshed kan vælte økonomien, og der kan opstå konflikter omkring brugsret og lysten til at fortsætte bofællesskabet.

- Det er en sårbar konstruktion, konstaterer Jan Schøtt-Petersen og råder derfor til, at I laver en omfattende samejekontrakt.

Den skal indeholde både stort og småt: Hvem må færdes i hvilke rum, og hvad gør I, hvis den ene part ikke kan betale sin husleje eller ønsker at flytte?

- Man skal også aftale, hvordan man håndterer konflikter, hvis de opstår, siger boligadvokaten.

Det kan være, den ene part vil kaste penge efter et nyt tag, mens den anden drømmer om et nyt køkken. Eller hvordan I skal indrette jeres fællesrum, hvis den ene familie elsker loppefund, og den anden helst lever i et boligmagasin.

Og så er der økonomien. Hvis I køber huset sammen - og dermed optager et lån sammen - kan det også stille jer i en sårbar position.

- Det fungerer på samme måde, som hvis man som par flytter sammen. Det vil sige, at man hæfter for hinanden, forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er boligøkonom hos Videncentret Bolius.

Kommer den ene familie pludselig i økonomisk nød, er det altså den anden familie, der skal kompensere. Ellers risikerer begge generationer i værste fald at stå uden tag over hovedet.

Også her kan I med fordel indgå klare aftaler.

- Det er vigtigt at have en exitstrategi, når man køber sammen med andre, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

I kan også overveje - hvis økonomien er til det - at lade den ene familie købe huset og så leje ud til den anden. På den måde er det nemmere at opløse bofællesskabet, hvis ikke det fungerer.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Undgå konflikter i familiekollektivet
    Er der to separate villalejligheder i huset, kan I optage hver jeres lån og dermed ikke hæfte for hinanden. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt