Annonce
Bolig og livsstil

Undgå nabostridigheder over skel

Som hovedregel skal alle bygninger placeres 2,5 meter fra skel og offentlig vej ifølge Bygningsreglementet. Foto: Colourbox.dk/Free

Det er blevet sæson for byggeri og tilbygninger - og dermed også sæson for nabostridigheder.

Et nyt hegn, en tilbygning eller en carport.

Umiddelbart fredelige forbedringer på matriklen kan være de spæde frø til en lang og ubehagelig nabostrid.

Fælles for dem er nemlig, at de ofte bliver anlagt ved skel. Og hvis man ikke har styr på skelreglerne, så kan det få naboen op i det røde felt.

Det er særligt aktuelt i de spirende forårsmåneder, fortæller landinspektør Mette Bach Glitzky fra landinspektørfirmaet LE34.

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at flere begynder at fravælge storbyerne til fordel for villavejene. Og som førstegangshuskøber er der særligt meget at være opmærksom på.

- Når man laver skiftet fra lejlighed til parcelhus, er der flere forhold, man ikke er vant til, og det er ikke rart at starte et langvarigt naboforhold med uvenskab på grund af en strid om, hvor hegnet skal stå, siger landinspektør Mette Bach Glitzky.

Kristian Baatrup, administrerende direktør hos Landinspektørkontoret, fortæller, at nabokonflikterne hovedsageligt opstår om skel og placering af hegn. Altså hvor skal hegnet placeres i forhold til de to grunde.

Ifølge Hegnsloven skal et fælles hegn ligge lige i skellinjen.

- Det er vigtigt, at man skelner mellem, hvor skellet er, og hvor der tidligere er sat hegn op. Skellet er ejendomsgrænsen, og hegnet vil ofte også stå der, men gør det ikke nødvendigvis, siger Kristian Baatrup.

Kristian Baatrups vurdering er, at der er stor overensstemmelse på grunde, der er udstukket fra 1980 og frem. Men jo længere tilbage man går, jo større risiko er der for, at der ikke er overensstemmelse, er hans erfaring.

Hvis man som køber af et hus ikke er sikker på, hvor skelpælene står, eller om hegnet er placeret korrekt i forhold til grundene, skal der laves en ny opmåling og skelafsætning af en landinspektør.

Det koster i omegnen af 6000 til 10.000 kroner, anslår Kristian Baatrup.

Vil man gerne bygge en carport eller bygge til huset, er det også vigtigt at kende skellinjen. Som hovedregel skal alle bygninger nemlig placeres 2,5 meter fra skel og offentlig vej ifølge Bygningsreglementet.

Der kan godt bygges tættere på skel, men så træder der en række bestemmelser i kraft, som begrænser byggeriets størrelse.

Hvis det er gået i hårdknude med naboen, og man ikke kan blive enige om, hvor hegnet eksempelvis skal sættes op, så kan man vælge at sætte sit eget hegn op lidt inde på egen grund.

Man skal bare vide, at hvis naboen begynder at bruge det stykke grund på den anden side af hegnet, og de gør det i 20 år, så har de faktisk vundet hævd over den del af grunden.

/ritzau fokus/

  • Byggeri
    Som hovedregel skal alle bygninger placeres 2,5 meter fra skel og offentlig vej ifølge Bygningsreglementet. Foto: Colourbox.dk/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen