Annonce
Bolig og livsstil

Undgå skader og smerter: Kom godt i gang med at løbe

Kniber det med at finde motivationen til at løbe, kan det hjælpe at finde en makker eller et hold at træne sammen med. Foto: Colourbox/Free

Kombiner gåture, lunteture og intervaltræning. Så kommer du godt i gang med at løbe uden at få skader.

At løbe kan føles som at svæve. Men det kan også føles tungt og hårdt, hvis formen ikke er der.

Begynder du fra scratch, skal du vide, at det kræver tålmodighed at blive god til at løbe, siger personlig træner og cand.scient. i idræt fra Aarhus Universitet Max Boderskov.

- Hvis man sætter sig for ambitiøst et mål og tænker, at nu skal den bare have gas, så er der stor risiko for, at man knækker halsen på det eller får en skade, siger han.

Derfor er det altafgørende at starte blødt ud. Det er bedre at komme hjem fra løbeturen og føle, at ruten var lidt for kort end lidt for lang, siger Max Boderskov.

- Og når du så føler, at du er klar til en længere løbetur, så tag lige en uge mere med korte ture bare for at være på den sikre side, siger han.

Marina Aagaard, der er master i fitness og træning fra Syddansk Universitet, anbefaler nybegyndere at starte med småture på en til to kilometer og undgå at øge distancen med mere end ti procent om ugen.

- Man må ikke lægge for hårdt ud. Hjerte og muskler kan måske klare det, men knogler og led kan ikke, siger Marina Aagaard.

En for hård og hurtig start kan også give skinnebensbetændelse, som kan være svært at slippe af med igen.

Begynder du at vågne om morgenen med smerter i sener eller led, kan det være tegn på overbelastning, tilføjer Max Boderskov.

Han anbefaler nybegyndere at træne lidt hver dag i stedet for at sætte sig for at løbe to til tre gange om ugen.

På den måde bliver fysisk aktivitet en hverdagsrutine på linje med at børste tænder.

- Det er meget almindeligt, at man løber en tur to til tre gange om ugen, og så skal den bare have gas. Men så kommer skaderne, siger han.

Max Boderskov foreslår derfor at gå en tur fire gange om ugen, jogge i langsomt tempo i to dage og træne intervaller den sidste dag.

- Træning er ikke nødvendigvis, at man er ude at smage blod hver dag. Træning er egentlig bare, at din puls ikke er i hviletilstand, siger Max Boderskov.

Fakta: Intervaltræning

- Intervaltræning er godt som supplement til distancetræning, da det forbedrer konditionen.

- Prøv eksempelvis 30 sekunders løb og halvanden minuts gang eller let jogging. Gentag 8-12 gange.

- Du kan også løbe i et minut og holde et minuts pause. Gentag ti gange.

- Eller en speciel dansk model: 30 sekunders let løb, 20 sekunders hurtigt løb og 10 sekunders sprint løb. Gentag fem gange.

Kilde: Marina Aagaard.

/ritzau fokus/

  • Løbe, motion, sport
    Kniber det med at finde motivationen til at løbe, kan det hjælpe at finde en makker eller et hold at træne sammen med. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd