Annonce
Bolig og livsstil

Undgå smitte: Sæt dine brugte indkøb i karantæne

Legoklodser, brætspil eller andet legetøj kan få lockdown-perioden til at gå hurtigere for husets yngste. Men hav ekstra fokus på vask og hygiejne, hvis du vælger at købe brugt - så legetøjet ikke overfører covid-19 fra en husstand med potentielt smittede personer. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danskerne handler fortsat brugt under coronakrisen. Men du kan med fordel tage en række forholdsregler i forhold til smitterisici.

Danskerne handler fortsat brugt online - også under coronakrisen. Faktisk har DBA ligefrem set en stigning i salget af ting til hjemmet, blandt andet brætspil, legetøj, haveredskaber og gør-det selv udstyr.

Men ligesom i alle andre dele af samfundet skal du være opmærksom på covid-19, som kan overføres via personkontakt eller berøring af flader.

- Man skal tage sine forholdsregler, lytte til myndighedernes anbefalinger og have ekstra respekt for hygiejnen i disse dage, siger Lene Kristensen, der er kundeservicechef hos DBA.

For at begrænse personkontakten anbefaler hun, at du får varen leveret til døren - fremfor til en pakkeshop, hvor der også er andre kunder. Hvis køber og sælger bor i samme by, kan varen stilles ved hoveddøren.

- Så holder man afstand - fuldstændig som i resten af samfundet, siger Lene Kristensen.

I forhold til betaling så undgå kontanter. Betal i stedet med mobilepay.

- Igen undgår man kontakt med hinandens hænder, siger Lene Kristensen.

Når varen skal ind i dit hjem, bør du også tage en række forholdsregler. Covid-19 kan nemlig overleve en tid på overflader, som en syg person har berørt.

Derfor skal både produktet og dine hænder have en grundig rengøring, siger Brian Kristensen, der er overlæge med speciale i infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

- Det optimale er, hvis man kan vasker med vand og sæbe. På den måde fjerner man virus mekanisk - eller som minimum fortynder man koncentrationen, siger han.

Her skal du især skrubbe godt igennem, hvis produktet bruges tæt på kroppen. Det kan være legetøj, som børn har tendens til at putte i munden - eller træningsudstyr, du selv skal bruge på stuegulvet.

- Alle varer, som kommer i nær kontakt med kroppen, skal gøres ekstra grundigt rent før brug. Her skal man faktisk altid være forsigtig, men det gælder især nu, siger Brian Kristensen.

Det samme gælder tøj. Det skal have en tur i vaskemaskinen med højest mulige temperatur.

- Allerhelst skal man vaske det ved 80 grader, men hvis det ikke er muligt, kan man give det 60 grader, siger Brian Kristensen.

Hvis vaskemaskine eller sæbebørste ikke er muligt, kan du alternativt give dit indkøb en klud med sprit eller klor.

- Sæbevand er bedst, men man ved, at både sprit og klorin også har en effekt på coronavirus, siger Brian Kristensen.

Covid-19 er derimod hårdfør i frostgrader. Så det har ingen effekt at lægge duploklodserne eller børnejakken i fryseren en uge.

En sidste mulighed er til gengæld at stille produktet i "karantæne", hvor du undlader at røre ved det.

Virus har nemlig en begrænset levetid på en given overflade. Og selv om forskerne endnu ikke har kortlagt den præcise levetid på covid-19, så kender man levetiden for andre lignende vira.

- Covid-19 overlever næppe mere end tre dage på en overflade, siger Brian Kristensen.

/ritzau fokus/

Bræt- og konsolspil kan få tiden til at gå hurtigere i lockdown-perioden. Men hav ekstra fokus på vask og hygiejne, hvis du vælger at købe brugt - så produktet ikke overfører covid-19 fra en husstand med potentielt smittede personer. (Arkivfoto) Foto: Ina Fassbender/Reuters
  • Lego World i Bella Center, torsdag den 14. februar 2019.
    Legoklodser, brætspil eller andet legetøj kan få lockdown-perioden til at gå hurtigere for husets yngste. Men hav ekstra fokus på vask og hygiejne, hvis du vælger at købe brugt - så legetøjet ikke overfører covid-19 fra en husstand med potentielt smittede personer. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Visitor plays a Playstation 4 at the Sony exhibition stand during the Gamescom 2013 video games fair in Cologne
    Bræt- og konsolspil kan få tiden til at gå hurtigere i lockdown-perioden. Men hav ekstra fokus på vask og hygiejne, hvis du vælger at købe brugt - så produktet ikke overfører covid-19 fra en husstand med potentielt smittede personer. (Arkivfoto) Foto: Ina Fassbender/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé