Klima, coronakrise, markedsrotation og medbestemmelse er noget af det, der vil præge danskernes privatøkonomi i 2021.
I 2020 kom coronakrisen ind som en tyfon fra højre og vendte op og ned på økonomien.
Der var bølgegang på lånerenterne, medarbejdere blev hjemsendt, og både små og store virksomheder gik konkurs.
Samtidig var 2020 også året, hvor rekordmange købte sommerhus og fik udbetalt indefrosne feriepenge.
- Pengeåret 2020 har været helt usædvanligt og uden fortilfælde, konstaterer investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er tidligere chefanalytiker hos Morningstar.
En fremtrædende tendens er såkaldt "markedsrotation". Det så man eksempelvis, da Pfizer 9. november meldte ud, at de havde en vaccine.
Herefter steg aktier inden for flytrafik, rejser og oplevelser. Det samme gjorde relaterede brancher såsom olie og gas.
Til gengæld styrtdykkede alle aktier, der rimede på tidsfordriv og hjemmearbejde - herunder også sociale medier.
Den historiske markedsrotation blev døbt "vaccinemandag".
- I 2021 bliver det interessant at følge med i, om det er en vedvarende rotation, og hvilke markeder som i givet fald vil få en opblomstring, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Klima og bæredygtighed kommer vi heller ikke uden om, siger Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening.
- Vi ser, at både banker og privatpersoner interesserer sig mere for den grønne dagsorden. Og det er især kvinderne og de unge, som ønsker at investere bæredygtigt, siger han.
Dette leder hen til en anden tendens: nemlig at flere danskere på tværs af alder, socialgruppe og baggrund viser interesse for investering.
Nogle gør det af økonomiske grunde, fordi renten er så lav, at man taber på sine indlånskonti.
Andre har fået øje på investering som en måde at få indflydelse.
Der er altså ikke længere tale om, at "money talks" - altså at penge og afkast taler deres tydelige sprog. Flere danskere har også fået øjnene op for, at de kan tale gennem deres penge.
Derfor kommer man heller ikke uden om begrebet "aktionærdemokrati", forventer Mikael Bak.
- Når en stadig større andel af virksomhederne ejes af private frem for professionelle aktører, er de også nødt til at lytte til folk. Og her har flere forbrugere opdaget, at de på den måde kan gøre en forskel, siger han.
Hvis selskaberne derimod skuffer på afkast eller pynter sig med lånte fjer eksempelvis omkring klima eller etik, er der derimod afregning ved kasse ét.
Mikael Bak nævner problemerne i Danske Bank som eksempel.
- 2020 har vist, at der rent faktisk bliver lyttet til de mange private investorer, når de taler med fælles stemme over for selskaberne, siger han.
/ritzau fokus/