Struktur, små delmål og søgen efter sandheden kan dulme uvisheden og frygten for konsekvenserne af den smitsomme sygdom.
Coronaudbruddet har en lang række konsekvenser. Ikke kun fysiske, men også praktiske, sociale og psykiske.
Derfor har Sundhedsstyrelsen lanceret en række råd til den mentale trivsel for at forebygge ensomhed og usikkerhed, som med tiden kan føre angst- og stress-symptomer med sig.
Det møder stor opbakning fra Psykiatrifondens formand, læge og psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.
- Situationen påvirker os alle, men for nogle rammer ikke bare dobbelt, men fire gange så hårdt. Specielt folk med psykiske lidelser. Der er nogle, for hvem hverdagen er ved at bryde sammen, siger han.
Først lød myndighedernes melding, at risikoen for, at coronavirusset bredte sig i Danmark, var meget lille. Men så kom det første registrerede tilfælde, og efterfølgende eskalerede antallet, så regeringen siden lukkede landet ned for at begrænse smittespredningen.
Ingen ved, hvor længe pandemien varer. Og den uvished har affødt mange henvendelser fra urolige danskere, der er bekymret for at blive syge eller miste jobbet.
Det oplever også pensionsselskabet PFA, som har over 1,3 millioner kunder.
- Går man ind i det psykiske perspektiv, handler det om at acceptere omstændighederne, siger Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA.
- Man skal tage kontrol over det, man rent faktisk kan kontrollere: vaner, rutiner og struktur og fritid, familie og socialt samvær - online.
I en verden af uvished gælder det desuden om at forholde sig til fakta. For eksempel hvor stor en andel, der bliver så alvorligt syge, at de behøver intensiv behandling.
Jagten efter svarene kan dog også kamme over, bemærker Rikke Bay Haaber.
- Der er meget mediedækning. Og der er også mange privatpersoner, som lægger teorier og sygdomshistorier på Facebook og Instagram. Vi kan ende med at forsvinde så meget ind i det, at vi bliver negativt påvirket af det, siger hun.
Det samme gælder historier om stigende ledighed.
- Vores anbefaling er at spørge og søge svar på sine spørgsmål, men mærke efter, hvad svaret rent faktisk gør ved en, siger Rikke Bay Haaber.
- Man er også nødt til at acceptere uvisheden i, at ens leder måske heller ikke har svaret, fortsætter hun.
Begynder de økonomiske bekymringer at æde dig op, så få dem konfronteret. Ring for eksempel til fagforeningen og til banken.
- Så ved man, hvad man har at forholde sig til, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Nedlukningen strækker sig foreløbig frem til 13. april. Derfor må man acceptere, at det her er ens liv lige nu. Tag en dag af gangen, og sæt dig delmål - for eksempel at komme i form.
- Man må forsøge at vende situationen til noget positivt, som kan give mental ro. Nyd for eksempel, at man ikke skal stæse ud af døren, men har tid til at spise en morgenmad i nærvær med familien, siger Rikke Bay Haaber.
/ritzau fokus/