Annonce
Bolig og livsstil

Vælg den bedste øl til juleanden og flæskestegen

Skal du have and juleaften, bør du vælge en anden type øl, end hvis du eksempelvis skal have flæskesteg eller gås. Foto: Colourbox/Free

Valget af den perfekte øl til middagsbordet juleaften kommer meget an på, hvad I vælger at servere, lyder det fra to ølentusiaster.

Flæskesteg, andesteg, almindelige og brunede kartofler samt sovs og rødkål. Julemiddagen ligger mange steder helt fast, men hvad skal man drikke til?

Ifølge Christian Andersen, der er formand for Mad & Øl-udvalget hos Danske Ølentusiaster, matcher øl både de fede, syrlige og søde indslag, du finder på julebordet.

Det handler bare om at finde den rette øl til maden.

- En stærk bock passer godt til flæskestegen, for du skal gerne prøve at balancere maden og drikkevaren. Hvis du for eksempel tager en let hvedeøl eller en session IPA, så vil flæskestegen tromle smag og aroma fra øllen over, siger Christian Andersen.

En stærk bock ligger typisk på seks til otte procent alkohol. Er du ikke til bock, kan du også vælge en stærk engelsk ale, fortæller Christian Andersen.

Carsten Berthelsen, der er foredragsholder og forfatter til bogen "Julens øl", er helt enig i, at de kraftigt smagende øl gerne må finde vej til julebordet.

Til gengæld er han ikke bange for at kaste sig over øltypen IPA til flæskestegen - mere specifikt Midtfyns Bryghus' juleøl Santa IPA.

- Vælger du den, går du ind og giver flæskestegens salte svær og det gode ferske kød kamp til stregen. Humlens bitterstoffer er et dejligt modspil. Det passer godt sammen, siger han.

Andestegen er en anden klassiker på julebordet, og her skal du ifølge Christian Andersen finde en øl med en mere intens smag end bock og engelsk ale.

- Du kan godt gå op i en belgisk double eller en mørk belgisk klosterøl. Det kunne også være en frugtagtig porter. Her skal du dog passe på, at det ikke bliver en massiv porter, da den ikke passer til den aromatiske and, siger han.

Vælger du gås eller kalkun frem for den klassiske and og flæskesteg, er der også et par oplagte ølvalg.

- Vælger du gås, skal du finde en øl, der er endnu mere intens i smagen. For gør du ikke det, falder øllet igennem i forhold til de andre smage, siger Christian Andersen.

Han peger derfor på en øl som Skt. Nikolaus fra Thisted Bryghus.

I forhold til kalkunen kunne en brown ale ifølge Christian Andersen være et godt bud - eksempelvis Vinterbryg - A Nutty Ale fra Jacobsen.

Er du på udkig efter en øl, der passer til lidt af det hele på julebordet, er Carsten Berthelsen ikke i tvivl om, at han vil pege på den belgiske øl Westmalle Dubbel.

- Det er en dejlig brun klosterøl, som har en fin spidshed i smagen, og den passer godt til alle typer julemad, siger han.

De mørke belgiske typer har blandt andet inspireret det danske bryghus Herslev, hvis Julebryg og Stjernebryg ifølge Carsten Berthelsen er gode bud.

Selv om portvin normalt er den klassiske makker til risalamanden, så kan øl også overtage den post.

- Der findes nogle af de helt stærke øl - såsom barley wine - som vil passe helt perfekt. Der findes også kirsebærøl, som er et sjovt alternativ, siger Carsten Berthelsen.

Hvis du skal kvikke kirsebærsovsen op, kan den også få lidt kirsebærøl, lyder det fra Carsten Berthelsen.

Rådet om kirsebærøl deler Christian Andersen, som også peger på øltypen milk stout som et oplagt bud til risalamanden.

/ritzau fokus/

  • Jul øl julemad mad juleøl
    Skal du have and juleaften, bør du vælge en anden type øl, end hvis du eksempelvis skal have flæskesteg eller gås. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland