Annonce
Bolig og livsstil

Vær på forkant og nedsæt risikoen for vinterdepression

Vinterdepression kommer gerne igen år efter år. Derfor er der særligt god grund til at være på forkant, hvis du ved, du har tendens til det. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vinterdepression er delvist genetisk betinget, men hvis du er bevidst om din adfærd og handler på forkant, kan du nedsætte risikoen.

Konstant tunge øjenlåg og et energiniveau, der er på allerlaveste blus, selv om du sover langt mere, end du plejer.

Når vintermørket sætter ind, kan en del af danskerne blive ramt af vinterdepression - eller seasonal affective disorder, som det kaldes på engelsk.

Men alle har ikke lige stor risiko for at blive ramt af den sæsonbetonede depression, fortæller lægelig direktør Ida Hageman fra Region Hovedstadens Psykiatri.

- Man ved, at der er genetik på spil.

- Serotoninen i hjernen er anderledes hos folk, der har vinterdepression, så er nogle biologisk mere følsomme, siger Ida Hageman, som forsker i sæsonbetonet depression.

Derudover har det stor betydning, om du får nok lys.

- Lyset skal ind gennem pupillerne og påvirke signalstoffer i hjernen, forklarer hun.

Et af de bedste råd, hvis du har tendens til vinterdepression, er derfor at skrue på din adfærd.

Det gælder om at få lys nok - og særligt om formiddagen, hvor det indeholder meget blåt lys.

- Det kan man for eksempel gøre ved at gå udenfor og sidde på en bænk, når man skal tale i telefon. Eller man kan klæde sig varmt på og spise madpakken udendørs, foreslår Ida Hageman.

Specialpsykolog Krista Straarup fra Klinik for Depression og Mani under Aarhus Universitetshospital råder til, at du ikke slår dig selv i hovedet med det, du ikke har energi til.

Hold i stedet fokus på, hvornår du har mest overskud.

- Selv om man har lavere energi, betyder det ikke, at man ikke skal lave noget. Men man skal prøve at tilrettelægge sine aktiviteter under hensyn til, hvornår man har mest at give af, siger Krista Straarup.

Tænk over, hvad der er nærende aktiviteter for dig. Og brug gerne din omgangskreds som støtte.

- Det kan være at gå ture med en anden, så man er sikker på at komme afsted, foreslår hun.

Både depression i mere klassisk forstand og vinterdepression kommer til udtryk som nedtrykthed. Men de adskiller sig på en række parametre.

- Dem, der har vintertrætheden, sover mere end andre i vinterhalvåret - men de er stadig trætte. Ved en klassisk depression har man svært ved at sove og sover typisk mindre, siger læge Ida Hageman.

Lider man af depression, mister man typisk appetitten, og maden smager ikke en.

Her har vinterdepression ofte modsat effekt.

- Har man vinterdepression, oplever man typisk øget appetit, og man kan opleve cravings efter lette kulhydrater.

- Derfor tager mange et par kilo på i løbet af vinterhalvåret, siger Ida Hageman.

Hun tilføjer, at man også kan have en depression i klassisk forstand og så have årstidsvariationen oveni.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Vær på forkant med vinterdepression
    Vinterdepression kommer gerne igen år efter år. Derfor er der særligt god grund til at være på forkant, hvis du ved, du har tendens til det. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Bil i brand på motorvejen

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan