Annonce
Bolig og livsstil

Vær varsom med kolleger på sociale medier

Din digitale adfærd skal helst afspejle din adfærd i virkelighedens verden. Så skriv kun det på Facebook, du også vil sige højt nede i kantinen, siger ekspert. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Tænk over, hvad du deler, hvis du bliver venner med chefen eller kollegerne på sociale medier. Og sorter i, hvilke medier du bruger til hvad.

Bikinibilleder, børnenumser eller brok over chefen.

Man skal tænke over, hvad man deler på sociale medier, hvis man er venner med chefen eller kollegerne.

Og faktisk siger en tredjedel af danskerne, at de ikke bryder sig om at være Facebook-venner med kollegerne, mens en tredjedel er i tvivl. Det viser en Epinion-undersøgelse, som Business Danmark står bag.

- Vi får mange spørgsmål fra vores medlemmer om, hvad den rigtige adfærd på sociale medier er. Og det er noget, mange oplever som et problem, siger Kasper Rubæk, der er ansvarlig for karriererådgivning i Business Danmark.

Det kan være folk, der får en anmodning fra en chef, de ikke har lyst til at være Facebook-venner med. Eller folk, der kommer i problemer på grund af noget, de har delt.

Derfor er Kasper Rubæks første råd at sætte sig ind i arbejdspladsens retningslinjer for sociale medier.

- Og hvis der ikke er nogen, kan man opfordre til: Skulle vi lige blive enige om nogle, siger han.

Tænk også over, at det, du deler, bliver en del af dit varemærke. LinkedIn kan eksempelvis være et godt udstillingsvindue, men det kan samtidig få dig i fedtefadet, hvis du skriver noget dumt - fordi det er synligt for alle, siger Kasper Rubæk.

Derfor kan det være klogt at sortere i, hvilke sociale medier du bruger til hvad, siger Nicolai Hæggelin, der er grundlægger af Digital Works og arbejder med digitale medier.

- Og her plejer vi at sige til folk, at LinkedIn er perfekt til arbejdsrelaterede kontakter, mens Facebook er perfekt til de private, siger han.

Uanset hvilket socialt medie du deler noget fra, kan det være en god lakmusprøve at tænke over, om det også er noget, du ville sige i det offentlige rum, siger Nicolai Hæggelin.

- Ville du stille dig op på en ølkasse, tage en mikrofon og råbe det ud, så rigtigt mange kan høre det? Og hvis du tænker: Det har jeg faktisk ikke lyst til, hvorfor har du så lyst til at gøre det på sociale medier?, siger han.

Undlad også at dele indhold, der er vredt, uovervejet eller fuld af stavefejl. Og vær varsom med emner som politik, religion eller ironi.

- Det er ikke, fordi man skal være paranoid. Men jeg synes, der efterhånden er så mange eksempler, hvor folk efterfølgende må trække i land, fordi det egentlig ikke var ment sådan, siger han.

Tænk også over, om dit opslag beriger eller irriterer modtagerne.

- Og hvis man er forbundet med sin chef eller sine kunder, hvilken værdi har det så for dem at se, hvilke sko du har købt, siger Nicolai Hæggelin.

Fakta: Kolleger og sociale medier

- 51 procent af danskerne er forbundet med kolleger på Facebook, mens 21 procent er det på LinkedIn.

- 12 procent af os har oplevet en kollega optræde pinligt på sociale medier.

- En tredjedel af danskerne kan godt lide at være venner med kollegerne på sociale medier, en tredjedel er i tvivl, og den sidste tredjedel kan ikke lide det.

Kilde: Epinions Danmarkspanel, Business Danmark.

/ritzau fokus/

  • Sociale medier
    Din digitale adfærd skal helst afspejle din adfærd i virkelighedens verden. Så skriv kun det på Facebook, du også vil sige højt nede i kantinen, siger ekspert. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde