Annonce
Bolig og livsstil

Valuta for pengene: Tre energiforbedringer du mærker

Med Bygningspuljen kan du søge om tilskud til en række energiforbedringer til ejerboliger og andelsboliger. (Genrefoto) Foto: Coloubox/Free

Du kan nu få op til 30 procent i tilskud for energiforbedringer fra statens Bygningspulje. Se, hvor det virkelig batter at sætte ind.

Energiforbedringer er som udgangspunkt en god investering for klimaet og for din egen pengepung.

Og med Bygningspuljen kan du søge om at få et tilskud, der dækker omkring 30 procent af regningen.

Se her, hvor du kan få smæk for skillingen, når du kaster dig ud i energirenovering af boligen.

1) Efterisolering

Generelt skal du gå efter at opdatere klimaskærmen - det vil sige den del af boligen, der møder den kolde udeluft.

Og det gælder særligt efterisolering af tagrum og ydervægge.

- Vi har en stor mængde af eksisterende bygninger, som er dårligt isolerede, fortæller Henrik Bisp, som er bygningssagkyndig, energikonsulent og fagekspert hos Videncentret Bolius.

Det oplever de også som en af de lavthængende frugter hos firmaet Ebas, når de er ude for at udarbejde tilstandsrapporter og energimærker.

- Det er oplagt i huse fra før 1990, hvis der ikke er gjort noget, siger Bo Halm Andersen, der er energirådgiver hos Ebas.

For at få tilskuddet skal det være isolering af massive ydervægge, da hulrum ikke hører under ordningen.

2) Udskift oliefyret

Noget, der kan mærkes, er, hvis I skifter et gammelt oliefyr til en luft/vand-varmepumpe.

- Det er virkelig en, der batter nu i forhold til tilskudsordningen. Der er rigtig meget at spare, siger Bo Halm Andersen.

Han fortæller, at det vil have en positiv effekt på varmeregningen, næsten uanset hvor gammelt oliefyret er. Men er det meget gammelt, vil besparelsen naturligvis være det større.

En varmepumpe er en større investering, men den betaler sig på sigt.

- En tilbagebetalingstid på syv-otte år er ikke urealistisk, hvis man går fra et olieopvarmet hus og skifter til luft/vand-varmepumpe, siger energirådgiveren.

3) Vinduer og døre

Hos Videncentret Bolius laver de årligt en undersøgelse af, hvad folk får lavet af forbedringer. Og rigtig mange vælger at få skiftet vinduer og døre.

Og det kan være en klar forbedring at skifte et-lagsruder eller ældre termoruder til lavenergiruder.

- Det er en dyrere løsning, så det tager længere tid at hente hjem. Men i huse fra før 1990 kan man optimere her, siger Bo Halm Andersen og tilføjer:

- Specielt med vinduer får du en ekstra komfort-gevinst efterfølgende. Så du er med til at gøre klimaet grønnere, får en lavere elregning, men du får også færre gener fra træk og støj.

Henrik Bisp råder til, at du overvejer, om det er nødvendigt at skifte hele vinduet, eller du kan nøjes med at skifte ruderne. Ved at udskifte færre materialer er klimaaftrykket nemlig lavere.

/ritzau fokus/

Med Bygningspuljen kan du søge om tilskud til en række energiforbedringer til ejerboliger og andelsboliger. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
  • Murermestervilla, hus, murstenshus, hus
    Med Bygningspuljen kan du søge om tilskud til en række energiforbedringer til ejerboliger og andelsboliger. (Genrefoto) Foto: Coloubox/Free
  • Nyt tag hus energiforbedring bolig skorsten håndværker taglægger
    Med Bygningspuljen kan du søge om tilskud til en række energiforbedringer til ejerboliger og andelsboliger. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse