Annonce
Lokal nyt

- På scenen føler jeg mig hjemme

18-årige Katrine Just har en drøm om en professionel sangkarriere. Den drøm har fået ekstra næring, efter hun er kommet i finalen i sangprogrammet "All Together Now" på Kanal 5. Foto: Jan Knudsen

VIDEO: Gymnasieelev fra 3.G på Nakskov Gymnasium drømmer om en sangkarriere

Nakskov Måske ligger der en gylden sangkarriere i fremtiden og venter på 18-årige Katrine Just, der går i 3.G. på Nakskov Gymnasium.

- Det er ihvertfald en drøm, som jeg går med. Det er sangen og musikken, jeg brænder for, lyder det fra Katrine Just selv.

Netop drømmen om måske en dag at kunne leve af sin sangstemme har fået ekstra næring hos Katrine Just efter hendes deltagelse i sangprogrammet "All Together Now" på Kanal 5.

I programmet står håbefulde sangere står foran de 100 dommere i panelet, som rummer alt lige fra kendte musikere, sanglærere og komponister til sågar en stemmeforsker.

Sangerne skal med blot én sang få dommerne til at tabe kæben, smide hæmningerne og lade sig rive med af musikken, så de rejser sig op og synger med. Jo flere der rejser sig, jo flere point har sangeren fået.

Katrine Just har også prøvet kræfter med klaver i en periode, men det er hendes sangstemme, der rummer hendes musikalske talent. Foto: Jan Knudsen

I hvert program, hvor skuespiller Christopher Læssø er vært, og sanger Mette Lindberg er holdkaptajn for panelet af kendte og ukendte musikkyndige, dyster ni sangere, og to af disse går videre til finalen, hvor de 14 finalister så dyster om præmien på 100.000 kroner.

I lørdags klokken 21.00 løb det andet program af stablen, hvor seerne kunne se, hvordan Katrine Just på smukkeste vis fremførte sangen "Dancing on my own".

Men forud for deltagelsen i programmet var der lang vej for den dengang 17-årige gymnasieelev.

- Min mor har i længere tid talt om at melde mig til et sangprogram, men jeg har altid slået det hen. Men så viste hun mig en annonce for dette program, og vi blev enige om, at jeg skulle prøve at melde mig, husker Katrine Just.

Hun skulle sende en video ind til produktionsselskabet Metronome, hvori hun gav prøver på sin kunnen.

- Det gjorde jeg, og jeg blev meget overrasket, da jeg så blev inviteret til casting i København - og derefter så igen til audition. Jeg hørte, hvor gode de andre deltagere var, så jeg troede slet ikke, at jeg ville gå videre, fortæller hun.

Til sidst fik hun så meddelelse om, at hun var kommet igennem nåleøjet og udtaget til selve programmet.

- Jeg blev megaglad, og jeg skyndte mig at ringe til min mor. Hun blev mere glad på mine vegne og stolt, end jeg gjorde. Men ellers var det noget, jeg holdt for mig selv, fortæller Katrine Just.

Programmet, som Katrine Just skulle optræde i, blev optaget i slutningen af juni, og her tog hun tæt på alle 100 dommere med storm.

- Jeg lukkede mig inde i mig selv og registrerede faktisk ikke, mens jeg sang, hvor mange dommere der rejste sig op. Først da jeg så op på tavlen og kunne se, at 96 havde rejst sig, fik jeg en helt vild følelse af "Jeg kan godt", husker Katrine Just, der dermed sikrede sig en plads i det eftertragtede finaleshow.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En uges tid senere blev finaleshowet optaget, men hvordan det går i det, kan Katrine Just ikke løfte sløret for, idet hun har skrevet under på at hemmeligholde resultatet, indtil finaleshowet er løbet over skærmen på Kanal 5.

At hun i det hele taget nåede til finalen, har bekræftet hende i, at hun kan noget ekstraordinært med sin sangstemme. En sangstemme, Katrine Just har opbygget, siden hun som 10-årig begyndte i kor og siden også har trænet i Lolland Musikskole.

- Min mor og andre har sagt til mig, at jeg er dygtig, men hvor dygtig har jeg ikke været klar over. Grundlæggende er jeg lidt forsigtig og havde brug for det skub, min mor gav mig. Jeg har nok lært, at jeg skal udfordre mine grænser, lyder det fra Katrine Just.

Hun har også i en periode gået til klaver.

- Men det er sang, jeg brænder for. På scenen føler jeg mig hjemme. Det er der, jeg er tryg, slår hun fast.

Går efter drømmen

Så drømmen om en sangkarriere lever i høj grad hos Katrine Just, der har planer om et sabbatår efter gymnasiet.

- Jeg vil prøve at gå efter min drøm, men ellers tror jeg, at jeg skal til København og studere for at have noget at falde tilbage på, siger hun.

Og først om nogle uger, når finaleshowet i "All Together Now" løber over skærmen, bliver vi alle klogere på, om det bliver Katrine Just, der står tilbage som vinder af programmet og 100.000 kroner.

  • 18-årige Katrine Just har en drøm om en professionel sangkarriere. Den drøm har fået ekstra næring, efter hun er kommet i finalen i sangprogrammet "All Together Now" på Kanal 5. Foto: Jan Knudsen
  • Katrine Just har også prøvet kræfter med klaver i en periode, men det er hendes sangstemme, der rummer hendes musikalske talent. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op