Annonce
Lokal nyt

15.231 har søgt om julehjælp

Arkivfoto fra tidligere pakning af Dansk Folkehjælps julehjælpskasser. Foto: Jan Knudsen

For at imødekomme alle ansøgninger alene hos Dansk Folkehjælp, skal der indsamles over 22 millioner kroner.

Flere end nogensinde har ansøgt Dansk Folkehjælp om julehjælp i år.
Alt i alt har 15.231 søgt om Julehjælp, hvilket er 1000 flere end sidste år. Derfor skal der samles 22,5 millioner kroner ind for at kunne hjælpe alle familier til en bedre jul.

Efter en række erhvervs- og mediepersonligheder torsdag indsamlede rekordbeløbet på 11,1 million kroner, var det dog langt fra nok, hvis alle ansøgere til julehjælp skal efterkommes hos Dansk Folkehjælp, som har hovedsæde i Nykøbing.

I samarbejde med Ekstra Bladet har Dansk Folkehjælp de seneste 12 år hjulpet danskere, der ikke har råd til at holde en ordentlig jul for deres børn. I næsten alle årene er antallet af ansøgere steget. Således modtog Dansk Folkehjælp i år mere end 15.000 ansøgninger om hjælp, inden fristen udløb den 30. november 2018 ved midnat.

Det høje antal ansøgere er desværre ikke overraskende. En nylig rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at over 50.000 børn i Danmark lever under fattigdomsgrænsen – en svær start, der kan have alvorlige konsekvenser senere i livet, skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

For de godt 11 millioner, som blev samlet ind i torsdags, kan organisationen som minimum uddele madvarer, legetøj og gavekort til foreløbig knap 9.000 familier, men det betyder også, at der skal samles 11 millioner kroner mere ind, hvis alle familierne skal kunne modtage Julehjælp.

Generalsekretær Klaus Nørlem siger om den stigende ansøgning til julehjælpen.
- Det er med blandet følelser, at vi gør antallet af ansøgere op. Tendensen fra tidligere år ser ud til at fortsætte uformindsket i og med ansøger tallet stiger igen i 2018. Dansk Folkehjælp har nu godt tre uger til at sikre så mange af disse familier som muligt får en god jul. Vi glæder os over en god start på vores indsamling, da 110 gode erhvervsfolk skød indsamlingen i gang og samlede 11,1 millioner kroner ind på blot en time.

- Vi håber, at endnu flere private og virksomheder er parat til at støtte, det går godt for de fleste i Danmark, der er brug for at vi viser solidaritet med de familier som står på bunden af vores velfærdssamfund.
Dansk Folkehjælps indsamling fortsætter helt frem mod jul.

Familierne, der modtager julehjælp, skal være enlige forsørgere på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år. Alle ansøgninger bliver verificeret af de sociale myndigheder i ansøgerens bopælskommune.

Julehjælpen har en samlet værdi af 1.500 kroner pr. familie og består af en kolonialvarekurv, et gavekort til børnene til legetøj og et gavekort til børnene til sportstøj.

FAKTA om Julehjælpen 2008 – 2018
Uddelte julepakker:
2008 = 1.485
2009 = 2.440
2010 = 4.100
2011 = 4.900
2012 = 4.000
2013 = 4.900
2014 = 5.000
2015 = 5.400
2016 = 9.100
2017 = 9.540
Indsamlede beløb:
2008 = 1,8 mio. kr.
2009 = 3,3 mio. kr.
2010 = 5,6 mio. kr.
2011 = 7,0 mio. kr.
2012 = 6,7 mio. kr.
2013 = 7,0 mio. kr.
2014 = 7,15 mio. kr.
2015 = 7,72 mio. kr.
2016 = 12 mio. kr.
2017 = 12,4 mio. kr.

  • Arkivfoto fra tidligere pakning af Dansk Folkehjælps julehjælpskasser. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd