cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Thomas Borberg. Polfoto, arkivfoto

Lokal nyt

Afføring i vandhanen

OPDATERET 14.05: Vandforureningen ved Maglebrænde: Ved en fejl blev kloakledning koblet til vandledning.




09. februar 2017 kl. 12:51 Af Margit Olsen

Annonce

- Der kom afføringsrester og papirrester ud af vandhanen. Det fortæller Jens-Erik Larsen, som bor på Soshøjvej udenfor Maglebrænde, hvor Guldborgsund Forsyning i øjeblikket arbejder med kloakering.

Det er det fynske firma Munck Forsyningsledninger, som tirsdag morgen ved en fejl fik tilsluttet en kloakledning med tryk på en vandledning.
- Tirsdag aften kunne jeg konstatere, at vandet i hanerne lugtede rigtig grimt, og onsdag morgen smagte det også meget grimt, fortæller Jens-Erik Larsen, som derefter kunne konstatere, at det, der burde være rent drikkevand, var kloakvand, som kom ud af hanerne.

Han henvendte sig til formanden for Maglebrænde Vandværk, Dines Kappel, som anbefalede at lade vandet løbe for at skylle rørene igennem.

Dines Kappel fortæller, at han ved selvsyn godt kunne se, at noget var galt.
- Onsdag blev smede fra Munck Forsyningsledninger tilkaldt, og de gravede op, hvor de havde koblet de to ledninger sammen og kunne se, at der var sket en fejl. Derefter blev Guldborgsund Kommunes miljøvagt kontaktet, som igen kontaktede embedslægen.

I første omgang blev brugerne anbefalet at afhente vand fra en hane ved vandværket. Torsdag er der dog kommet besked om, at heller ikke vandet i vandværket må bruges.

- Jeg tror nu ikke, at kloakvandet er løbet i ledningerne helt ude fra Soshøjvej og ind til vandværket, men jeg respekterer naturligvis, at embedslægen siger, at vandet i vandværket ikke må bruges til andet end toiletskyl, indtil prøverne viser, hvor udbredt forureningen er.
- Jeg tror, at det for de fleste brugeres vedkommende kunne klares med at lade vandet løbe et stykke tid og rense filtrene i hanerne, men fra vandværkets side følger vi naturligvis anbefalingerne, som siger, at vandet ikke må bruges, siger vandværksformanden.

Derfor er der nu hentet frisk, drikkeklart vand fra Stubbekøbing Vandværk, som er stillet op i store tanke ved vandværket på Nykøbingvej 78 i udkanten af Maglebrænde. Her er der også dunke klar, som de brugere, som ikke selv har dunke med, kan tage.

Dines Kappel fortæller, at der ventes svar på de første prøver på lørdag. Men han forventer, at de omkring 150 brugere måske kan risikere at skulle hente vand i en lille uges tid. Han håber dog, at forbuddet mod at bruge vandet kan udskiftes med et kogeforbud.

En del af 150 brugere har via SMS fået besked fra vandværket, og de, som ikke er tilmeldt SMS-ordningen, har enten fået en seddel i postkassen eller personlig besked, fortæller formanden for vandværket.

Ejendomme med dyrehold får bragt tanke ud med vand.

Du kan holde dig opdateret på drikkevands-situationen på Manglebrænde Forsamlingshus' Facebook-side. KLIK HER.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

AF: JOHN WENNERWALD

Skinner frem for bus 28. juni 2020 kl. 23.26

AF: JOHN WENNERWALD

Statslige arbejdspladser… 21. juni 2020 kl. 21.51

Annonce