cookie-og-privatlivspolitik
Lennart Damsbo-Andersen (S) og René Christensen (DF) mødtes forleden med transportminister Benny Engelbrecht (S) og Maria Meiner fra Vejdirektoratet ved den strækning på E55, der har været stedet for flere dødsulykker.
Lennart Damsbo-Andersen (S) og René Christensen (DF) har tidligere mødtes med transportminister Benny Engelbrecht (S) ved den strækning på E55, der har været stedet for flere dødsulykker. Arkivbillede
Foto: Privat

Lokal nyt

Bedre løsning til Gaabensevej ønskes

Lokale folketingsmedlemmer er ikke helt tilfreds med regeringens udspil til forbedringer for infrastruktur på Lolland-Falster.




08. april 2021 kl. 15:56 Af Margit Olsen

I det oplæg, som regeringen torsdag præsenterede for landets kommende trafikstruktur, er der blandt andet nævnt nogle justeringer omkring E55 - Gaabensevej nord for Nykøbing. En landevej, som både har stor betydning for mange lokale borgeres daglige kørsel, men samtidigt er forbindelsen mellem Sydmotorvejen og Gedser. Ovenikøbet en landevej, som gennem årene har lagt asfalt til mange alvorlige trafikulykker.

Folketingsmedlem og medlem af Guldborgsund byråd René Christensen fra Dansk Folkeparti er da heller ikke tilfreds med et oplæg, som indebærer to rundkørsler og en udbygning af et eksisterende lyskryds. Rundkørslerne er foreslået ved Skovalléen/Gaabensevej ved Bangsebro og ved Nykøbingvej /Eskilstrup Vestergade ved Ønslev. Dertil en ombygning af lyskrydset på Gaabensevej ved Rema 1000 mellem Stubberup og Kraghave.

- Det er ikke godt nok. Jeg er dog glad nok for, at vejen er nævnt i oplægget. Men den foreslåede løsning kan kun give en bedre fremkommelighed for trafikanterne på den korte bane og er slet ikke langtidssikret. Enten skal der bygges en etape to af den nuværende omfartsvej eller også skal Gaabensevej udvides til en firesporet landevej. Det vil gavne både de lokale borgere og erhvervsliv - også selv om det vil betyde nedrivning af en del huse langs vejen, siger René Christensen.

Og hans folketingskollega fra Lolland, socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen, er enig med René Christensen.

- Det er fint, at det nu er anerkendt, at der er problemer med landevejen, men jeg tror på, at det bliver et emne til forhandling, så der kommer en anden løsning end den, der nu er på tegnebrættet, så det stykke af landevejen kan gøres mere sikkert, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Annonce

En anden ting, de to kan blive enige om, er skuffelse over, at der i oplægget ikke er nævnt noget om en optimering af transporttiden mellem Langeland og Lolland i form af et fremskudt færgeleje ved Tårs.

- Jeg glæder mig dog over, at der er lagt op til en omfartsvej ved Nørreballe, siger René Christensen.

- Det er faktisk mit eget forslag, som blev fremstillet under den blå regering, men aldrig blev gennemført.
- Men når det er sagt, så handler det om, at få sejltiden sat ned mellem de to landsdele og det kunne meget vel være et fremskudt færgeleje.

Og Lennart Damsbo-Andersen er enig.
- Jeg har som medlem af regeringspartiet forsøgt at skubbe på, at det fremskudte færgeleje kom med i dette oplæg, men man valgte altså i stedet omfartsvejen.

I regeringens oplæg er der lagt op til, at jernbanestrækningen mellem Nykøbing og Holeby fremskyndes, så den bygges straks efter, at man er færdig med den nye Storstrømsbro og opgraderingen af jernbanestrækningen mellem Ringsted og Nykøbing

Annonce

- Og det giver god mening, mener Lennart Damsbo-Andersen.
- Det giver hurtigere togforbindelse mod København ikke bare på Falster-siden, men også for dem på Lollands-siden, som er afhængige af transport nordpå.

Her er René Christensen ikke helt enig.
- Det vigtigste er at få en togforbindelse mellem Nykøbing og København på under en time, siger René Christensen.

Efter udspillet fra regeringens side skal forhandlingerne nu i gang på Christiansborg om, hvordan den endelige plan for træstrukturen i Danmark skal se ud i de kommende år.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: TOM AHLQVIST

Venstre kan man stole på! 17. april 2021 kl. 15.44

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

AF: LINDA SOMMER

Respekt for Maribo domkirke 05. april 2021 kl. 16.43

Annonce

ANNONCE