Annonce
Lokal nyt

Biskop har kurs mod Argentina

Når Marianne Gaarden på torsdag rejser til Argentina, tager hun en særlig bispekåbe med - en, der er let og ikke fylder så meget i kufferten. Foto: Anders Knudsen

Som ung boede Marianne Gaarden et år i Spanien, hvor hun gik på en kunstskole. Under rejsen til Argentina forventer hun at få brug for sine let rustne spanskkundskaber.

LOLLAND-FALSTER På torsdag, 6. februar, tager biskop Marianne Gaarden på tre ugers rejse til Argentina. Ikke for at holde ferie, men fordi hun som biskop i Lolland-Falsters Stift har ansvaret for tilsynet med de danske migrantmenigheder - blandt andet i Argentina.

Programmet for hendes besøg udarbejdes af DSUK - Danske Sømands- og Udlandskirker - og inkluderer besøg i Buenos Aires, Necochea, Tandil og Tres Arroyos, hvor der ligger danske kirker.

Her skal hun blandt andet mødes med de lokale kirkeråd og holde medarbejderudviklingssamtaler med præsterne, ligesom hun skal deltage i gudstjenester og indsætte en ny præst i Buenos Aires.

Biskop Marianne Gaarden tager til Sydamerika for at besøge de danske kirker. Foto: Anders Knudsen

Møder ambassadør

Undervejs bliver der også tid til et besøg på et dansk plejehjem og et møde med Danmarks ambassadør i Argentina, ligesom hun skal rundt at mødes med en hel masse mennesker. Og særligt glæder hun sig til at møde tredje- og fjerdegenerations-efterkommere til nogle af de danskere, der for mange år siden emigrerede til Argentina. Flere af menighederne i Argentina er nemlig grundlagt af folk, der udvandrede fra Lolland-Falster.

- Mange af dem, der er tilbage i menighederne, har aldrig været i Danmark, men taler dansk, fortæller hun og tilføjer, at mange af dem også ser dronningens nytårstale og havde en stor oplevelse, da dronningen sidste år besøgte Argentina.

- De taler spansk, men definerer sig som dansk-argentinere. Den danske kultur og de danske værdier og normer identificerer de sig med. Det synes jeg er ret spændende - at man bærer det videre fra generation til generation og holder de danske værdier i hævd. Det er jeg selvfølgelig optaget af at kigge på, siger hun og tilføjer, at det ofte er, når man er i udlandet, at man får blik for, hvad der er dansk.

Biskop Marianne Gaarden tager til Sydamerika for at besøge de danske kirker. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Klarer sig selv

En af de ting, der adskiller menighederne i Argentina fra de andre migrantmenigheder, er, at de i højere grad klarer sig selv. De ansætter og lønner deres egne præster, i stedet for at DSUK sender nogen ud, og de finansierer også selv deres kirker og vedligeholdelsen af dem.

Det ser Marianne Gaarden som et tegn på, at de danske menigheder er blevet velintegrerede i Argentina, men det får hende også til at spørge sig selv, om det stadig giver mening, at de er en del af den danske portefølje af kirker.

I gudstjenesterne følger de dog stadig den danske liturgi, og hun har også løbende en dialog med præsterne. For eksempel skrev en af dem for nylig og bad om lov til at måtte prædike over Det Gamle Testamente - det gav hun lov til.

- Der er tydeligvis et ønske om at være underlagt et dansk tilsyn. De vil gerne have en eller anden form for binding til Danmark, så jeg er tit i dialog med dem, siger hun.

Biskop Marianne Gaarden tager til Sydamerika for at besøge de danske kirker - hun tager bøger om Grundtvig med som gaver. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Har set det og været der

Sidst, Marianne Gaarden besøgte danske menigheder i udlandet, var for et års tid siden, hvor hun var i Australien, New Zealand og Thailand. Den rejse har hun haft stor gavn af, vurderer hun i dag.

Eksempelvis skal hun snart ansætte en ny præst til menigheden i Sydney i Australien, og her har hun nu et bedre grundlag for at vurdere de omkring 20 ansøgninger, der er kommet.

- Jeg ved, hvad der er brug for, siger hun og fortæller, at hun nu også har lettere ved at hjælpe en af menighederne med at søge fondsstøtte til at renovere et sognelokale.

Hendes bidrag bliver at skrive en anbefaling.

- Det er lettere, når man har været der og set det og snakket med kirkerådet, forklarer hun.

Efter besøget i Thailand har hun også efterfølgende arbejdet for at få Danmarks Radio til at lave indslag om de mange opgaver, den danske præst har i forhold til udrejste danskere. Dermed har besøget været med til at øge opmærksomheden om de præster, der fungerer som Danmarks forposter i udlandet.

- Mange af de danskere, vi har ude i verden, gør brug af de danske præster, og jeg bliver facilitator og link begge veje, siger hun.

Marianne Gaarden tilføjer, at det også er vigtigt for præsterne, som ofte er alene med deres opgave, at de får opmærksomhed og sparring.

- Det betyder så meget, at vi kommer på visitats, fastslår hun.

Mens hun er i udlandet, er domprovst Anne Reiter konstitueret biskop.

  • Når Marianne Gaarden på torsdag rejser til Argentina, tager hun en særlig bispekåbe med - en, der er let og ikke fylder så meget i kufferten. Foto: Anders Knudsen
  • Biskop Marianne Gaarden tager til Sydamerika for at besøge de danske kirker. Foto: Anders Knudsen
  • Biskop Marianne Gaarden tager til Sydamerika for at besøge de danske kirker. Foto: Anders Knudsen
  • Biskop Marianne Gaarden tager til Sydamerika for at besøge de danske kirker - hun tager bøger om Grundtvig med som gaver. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Bil i brand på motorvejen

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan