Annonce
Lokal nyt

DF-leder nød stemningen på Dølle

Foto: Anders Knudsen

Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl mindedes tiden som ungdomspolitiker, da han lørdag var på stemmejagt på Dølle.

Valgkampen op til europaparlaments- og ikke mindst folketingsvalget kører for fuld damp.

Og det var da givetvis også det forestående folketingsvalg 5. juni, der havde fået Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl til at tage et smut til Sydøstlolland for at mødes med vælgerne på årets Døllefjelde-Musse Marked.

Lørdag ved middagtid tilbragte han et par timer i solen ved sit partis stand på markedspladsen, og det var en afslappet partileder, som mødte folk og tog sig god tid til at tale med dem, der havde noget på hjerte.

- Det er rigtigt dejligt at komme ud og møde folk på denne måde, og det er også afslappende. Jeg kan huske, da jeg i sin tid startede som ungdomspolitiker i Fremskridtspartiet, der foregik det på Hjallerup Marked, så det føles lidt som at komme tilbage, fortalte han.

Og selvom kalenderen også er spækket med andre aftaler frem til valget grundlovsdag, så har besøg som det på Dølle høj prioritet hos partilederen.
- Vi vil jo gerne ud og møde folk, og mange af dem, jeg møder, kommer med nogle personlige ting og oplevelser, som de gerne vil fortælle om. Og hvis jeg kan hjælpe dem lidt på vej eller være det bindeled, der skubber tingene i den rigtige retning, så føler man, at man har gjort en forskel.

- Som landspolitikere kan vi godt virke som nogen, der er langt væk, men det er som om, at så snart der er valgkamp, så føler folk, at det er mere legalt for dem at henvende sig til os. Derfor er det vigtigt, at vi viser, at vi er til rådighed for folk, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti ligger ikke så godt til i meningsmålingerne som tidligere, og det er Kristian Thulesen Dahl fuldt bevidst om. Men han tror på, at arrangementer som lørdagens besøg på Dølle er vejen tilbage til en større vælgeropbakning.

- Når vi får lov at tale med folk ansigt til ansigt, kan man jo godt minde dem om alt det, vi har gjort og på den måde få "vippet" dem over til os igen. Vi har en masse politiske resultater, vi kan vise frem, men vi har måske været lidt for forhippede på skabe resultater i forhandlingslokalet og været knapt så gode til at fortælle vælgerne om det bagefter, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han ser også med en vis nervøsitet frem mod Europaparlamentsvalget på næste søndag, 26. maj. Et valg, som han frygter, at mange vælgere glemmer på grund af folketingsvalget.

- Og det kan godt blive et problem for os, hvis folk ikke stemmer på næste søndag. Jeg tror, der kan komme en følelse af resignation hos mange, fordi de måske tænker, at deres ene stemme ikke betyder noget i det store billede i Europa, lyder det fra Kristian Thulesen Dahl.

Næste punkt i DF-formandens valgkalender er det store valgfolkemøde på TV2 i Odense i morgen søndag.

Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget