OPDATERET 10.53: Sigtbarheden kan komme ned under 100 meter.
Der er god grund til at være ekstra opmærksom, hvis man bevæger sig ud i trafikken i dag, onsdag.
DMI udsendte tirsdag aften et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet med undtagelse af Bornholm.
Ifølge varslet er der risiko for tæt tåge eller rimtåge med en sigtbarhed på under 100 meter.
Varslet var i første omgang sat til at udløbe klokken 11, men det er nu forlænget, så det gælder frem til i dag, onsdag, klokken 14.