Annonce
Lokal nyt

Desperationen ulmer i ferieby

Området med de nye poolhuse, som det tog sig ud fra luften 28. august. Foto: Privatfoto

Naboer til poolhuse truer med sagsanlæg.

MARIELYST Det er endnu ikke lykkedes naboer til det fremskredne byggeri af poolsommerhuse at sætte en kæp i larvefødderne på de gravemaskiner, der siden juni måned har omdannet skov til byggeplads.

Alligevel hviler de ikke på laurbærrene. I sidste uge henvendte naboerne Helle og Ulrich Gosewinkel sig i et åbent brev direkte til byrådet i Guldborgsund Kommune. Centralt står budskabet om, at de fortsætter kampen:

"Den dag vi står med Planklagenævnets afgørelse, vil vi med loven i hånden kræve nedrivning af det ulovlige byggeri, samt genoprettelse af Feriebyens naturområder. Hvis kommunen skulle prøve at undgå lovens arm ved en eller anden juridisk fiksfakseri (som fx en "lovliggørende lokalplan"), vil vi ved henvendelse til alle retslige instanser sætte en stopper for det," skriver Helle og Ulrich Gosewinkel til byrådet.

Det juridiske fiksfakseri handler, ifølge modstanderne af byggeriet, om, at man fra myndighedernes side giver tilladelse til et byggeri, som ikke er lovligt. Det hastes igennem og man finder på en juridisk lappeløsning ved at lovliggøre det. Flere modstandere af poolhusene har udtrykt bekymring for, om dette gør sig gældende i den verserende sag.

Da Folketidende forholder Guldborgsund Kommunes kommunaldirektør Søren Bonde denne fremgangmåde, afviser han prompte, at kommunen arbejder på den måde.

- Det er en tendentiøs og flabet bemærkning, som vores medarbejdere og politikere ikke fortjener, siger han.

På den anden side af vejen fra ferielandsbyen ligger de almindelige sommerhusparceller, heriblandt Bøtø Møllevej nummer tre. Her bor Tom Christensen. Han får ikke konsekvenserne ved poolhusene tæt på, men han har fulgt med i sagen.

- Min tiltro til kommunen er ikke særlig stor. Den giver lov hver gang, der er penge involveret. Det er noget svineri, siger han og fortæller om dengang, han søgte om at hejse taget på sit eget anneks:

- Jeg betalte næsten 2.500 kroner og fik en lang rapport med et afslag, som indikerede, at det ville jeg aldrig få lov til. Jeg skulle aldrig have spurgt.

Tilbage i feriebyen, i den nordlige ende af byggeriet, er flere af husene næsten færdige. Naboerne har fået en støjvold, og for Eva Helver er det trods alt noget, men der skal mere til at formilde hende.

- Vi sidder tilbage med en oplevelse af, at kommunen kan gøre præcis, hvad den vil. Vi er ubeskyttede. Jeg synes, at man negligerer os almindelige borgere, der bor her, siger Eva Helver.

Læs også artiklerne "Nyt svar fra erhvervsminister" - "Ønsker umoderne ro fremfor istandsat støj" og "Stilhed til turister"

  • image
    Området med de nye poolhuse, som det tog sig ud fra luften 28. august. Foto: Privatfoto
Annonce
Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken