Annonce
Lokal nyt

Endelig hjemme igen

Hanne og Christian Bruun er lykkelige for at være hjmme i Nysted. Foto: Margit Olsen

Tæt fulgt af politi, medarbejder fra Udenrigsministeriet og det danske beredskab, er ægtepar, som var strandet på Filippinerne, hjemme igen i Nysted.

Hanne og Christian Bruun fra Nysted er endelig hjemme i Adelgade igen, efter at flere forsøg på, at komme hjem fra Filippinerne mislykkedes.

- Vi er så glade for, at det er lykkes at komme hjem, siger Hanne og Christian Bruun, da Folketidende.dk – med behørig afstand – tager billeder af parret.

Ægteparret tog 1. marts på en måneds ferie til øen Bantayan i Filippinerne, ligesom de har gjort hver vinter i mange år. Planen var at vende hjem igen 31. marts. Men coronaen lukkede pludselig nærmest verden ned.

De forsøgte at komme hjem allerede for to uger siden, da Udenrigsministeriet anbefalede alle danskere at komme hjem. Men forgæves. Det blev kun til en tur fra øen Bantayan, hvor de havde lejet et hus, til naboøen Cebu, hvor de kunne konstatere, at flyvepladsen allerede var lukket. Så kom meldingen om, at den oprindelig planlagte hjemtur 31. marts også blev aflyst. I forrige uge blev endnu en flybillet købt – og endnu en aflysning kom.

Men endelig i sidste uge lykkedes det at få købt billetter til et særfly, som det danske Udenrigsministerie havde fået arrangeret.

Efter to overnatninger på hotel på Cebu, kom ægteparret med et fly fra Cebu lørdag formiddag. Tidsforskellen betyder, at ægteparret fik et seks timer længere døgn på hjemturen.

- Vi fløj først den fire timer lange tur til øen Phuket i Filippinerne, hvor vi sad i flyet og ventede i halvanden time, fortæller Hanne Bruun.
- Besætningen fra flyet skulle skiftes, da flyet inden vi blev taget ombord, havde været i Manilla for at hentede strandede danskere der.

Derefter fortsatte turen mod København. En flyvetur på elleve en halv time.

- Men tiden gik rimeligt hurtigt, fortæller Hanne Bruun Møller.
Med i flyet var der en medarbejder fra Udenrigsministeriet, seks danske politibetjente og to fra beredskabsstyrelsen.

- Vi fik undervejs underretninger om, hvordan vi skulle forholde os i flyet, hvordan vi skulle forholde os, når vi kom til Københavns Lufthavn, og hvordan vi skulle forholde os med hensyn til hjemtransport.

- Hver enkelt passager blev spurgt af betjente hvordan deres hjemrejse skulle foregå videre fra København. Ligesom vi fik fortalt om, hvordan forholdene i Danmark havde ændret sig, mens vi har været ude og rejse.
- Både politi, beredskabet og medarbejderen fra Udenrigsministeriet var meget informerende og vi fik en følelse af, at der blev taget meget hånd om alle, siher Hanne Bruun Møller.

Efter landingen i København midt på aftenen lørdag, fik passagerne på særflyet først lov at forlade flyet, da al bagage var læsset af.
- Så blev vi ledt én og én med to meters afstand ud af flyet og ind i lufthavnen, hvor vi blev mødt af et stort opbud af betjente og lufthavnspersonale, som guidede os gennem den tomme lufthavn til bagagebåndene.

Ægteparrets bil har stået hos en søn i Jyllinge, mens de har været ude og rejse. Han satte bilen på parkeringspladsen uden for lufthavnen.

- Vi vinkede vi på god afstand til ham, inden vi kørte mod Nysted, hvor vi ankom ved midnatstid lørdag aften, fortæller ægteparret.

Her havde parrets venner pyntet huset med balloner, velkomstskilt og flag. Og Hanne Bruuns datter havde sørget for at fylde køle- og køkkenskabe op med varer.

- Vi er så taknemmelige for al den støtte vi har modtaget fra familie, venner og bekendte, mens vi har kæmpet for at kunne komme hjem. Vi har fået så mange søde beskeder og har talt i telefon med vores familie masser af gange. Det har virkelig hjulpet i en tid, hvor vi følte os noget ”alene i verden”.

Danskere strandet på Filippinerne fik førsteret til at købe billetter til særflyet. Men alle knap 300 pladser blev ikke fyldt op med danskere. Resten af billetterne blev solgt til nordmænd og Svenskere.

Ægteparret frygter, at der er danskere, som er strandet i Filippinerne, som simpelthen ikke havde de 10.500 kroner, som en billet kostede pr person på særflyet.

Selv skal de nu i gang med at undersøge, om deres forsikring vil dække nogle af deres ekstraudgifter, og om de kan få penge tilbage for billetter, som undervejs i opholdet blev købt til fly, som blev aflyst.

Det var tolvte vinter, at ægteparret var på Filippinerne. Og på spørgsmålet om de tager afsted igen til næste år, er svaret meget kort – Nej.

Flyet, som ægteparret steg ombord i, i den ellers helt lukkede lufthavn på øen Cebu. Foto: Christian Bruun
  • IMG_0420
    Hanne og Christian Bruun er lykkelige for at være hjmme i Nysted. Foto: Margit Olsen
  • IMG_0390
    Flyet, som ægteparret steg ombord i, i den ellers helt lukkede lufthavn på øen Cebu. Foto: Christian Bruun
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem