Fagforbund: Hver tredje læge anmelder ikke erhvervssygdomme

Hvert år får tusindvis af danskere en tennisalbue, allergi, astma eller en anden sygdom eller lidelse på grund af deres arbejde. Men en tredjedel af de praktiserende læger har slet ikke anmeldt en erhvervsskade de seneste to år, skriver Fagbladet 3F.

Ifølge den seneste statistik fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er antallet af anmeldte erhvervssygdomme faldet fra 21.246 i 2013 til 18.157 i 2017.

Og af et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til beskæftigelsesudvalget i Folketinget fremgår det, at en tredjedel af de cirka 3.400 praktiserende læger i Danmark ikke har anmeldt en erhvervssygdom i de seneste to år. Og det er alt for lidt, mener 3F.

- Vi har et kæmpestort problem med underrapportering af erhvervssygdomme og erhvervsbetingede lidelser. Når de ikke bliver anmeldt, har den tilskadekomne ikke mulighed for at få erstatning. Det går ud over de af vores medlemmer, som har været udsat for belastninger eller skadelige påvirkninger på deres job, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Troels Lund Poulsen har nu bedt Arbejdstilsynet informere de læger, der ikke har anmeldt en erhvervssygdom i de seneste to år, om deres anmeldepligt.

Det er ikke første gang, at der er problemer med underrapportering af erhvervssygdomme.

I 2012 blev det konstateret, at over halvdelen af de praktiserende læger i 15 måneder ikke havde anmeldt en eneste erhvervsbetinget lidelse, og Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl er overrasket over, hvor galt det stadig står til.

- Det er helt uacceptabelt, at så mange læger ikke har anmeldt en erhvervssygdom. Det kan godt være, at lægerne har travlt, men en anmeldelse er ikke bare en lille bureaukratisk opgave. Der er rigtig mange mennesker, hvis tilværelse er afhængig af, at deres sag bliver anmeldt, siger Christian Juhl.

En analyse foretaget af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) sidste år viste, at antallet af patienter per praktiserende læge er steget siden 2012 og i 2018 i gennemsnit lå på 1.643, hvilket var det højeste niveau nogensinde. Det kan være en af grundene til underrapporteringen mener Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, som udstikker de faglige og kliniske retningslinjer for de praktiserende lægers arbejde.

- Der bliver færre læger og flere patienter, og vi er i dag tilmed pressede med opgaver som før lå på sygehusene. En læges primære opgave er at behandle sine patienter, og så kan det godt være, at papirarbejdet og de administrative opgaver, som vi får flere og flere af, kommer i anden række, siger Anders Beich.