OPDATERET 10.38: Lolland Færgefart sejler indtil videre efter særplan, oplyser rederiet på dets hjemmeside.
Der sejles onsdag morgen efter særplan på Lolland Færgefarts overfarter fra Lolland til henholdsvis Fejø, Femø og Askø. Det skyldes, at Femø-færgen M/F Femøsund er taget ud af drift på grund af tekniske problemer.
Ifølge Lolland Færgefarts hjemmeside er der problemer med hjælpemotor og nødstrømsanlæg på færgen. Onsdag morgen lå færgen ifølge skibsovervågningssitet marinetraffic.com til kaj i Bandholm Havn.
Der sejles derfor efter det, der kaldes "særplan hverdage".
Overfartsleder Max Møller Christensen oplyser onsdag til Folketidende, at færgen er ude af drift i 10-12 dage. Læs mere i Folketidendes papiravis onsdag.