cookie-og-privatlivspolitik
15.06.2019.-Østre Skole skal samlægges med Lindeskovsskolen og derfor lukkes. 
(Foto: Flemming Keith Karlsen)

12

Billeder


Foto: Flemming Keith Karlsen

Lokal nyt

Fortsætter kamp for lukningstruet skole

BILLEDSERIE: Forældrenes kamp for at redde Østre Skole i Nykøbing fra lukning fortsætter med møde i morgen ovenpå demonstration i weekenden.




17. juni 2019 kl. 08:30 Af Jakob Poulsen og Peter Levinsen Hansen

Annonce

Udsigten til, at Østre Skole i Nykøbing måske skal lukkes og eleverne overflyttes til Lindeskovskolen har for alvor fået børnenes forældre på barrikaderne.

Lørdag - midt i torden- og regnvejret - var der demonstration på Lilletorv i Nykøbing. Og i morgen aften, tirsdag, klokken 19 er der arrangeret et hastemøde på skolen.

Det er Thomas S. Nielsen fra Nykøbing, som har taget initiativ til mødet, og han har også inviteret byrådsmedlem René Christensen (DF) med til mødet. En invitation, som byrådspolitikeren lynhurtigt takkede ja til.

- Jeg er meget modstander af at lukke skolen, og selvom jeg ikke selv har børn på skolen, så har jeg besluttet at hjælpe lidt til her fra sidelinjen. Og da jeg kunne se, at René Christensen havde været inde og skrive noget om det (René Christensen har blandt andet kaldt beslutningsprocessen for et skuespil, red.), skrev jeg til ham og spurgte, om han ville komme til møde, og der gik kun tre kvarter, så svarede han, at han gerne vil komme.

- I dag (mandag, red.) har vi så delt flyers ud ved skolen for at gøre opmærksom på mødet, så jeg håber, at der kommer både lærere, forældre og andre interesserede, fortæller Thomas S. Nielsen og tilføjer:

- Jeg kan fornemme, at der er mange forældre, der overvejer alternative muligheder for deres børns skolegang fremover.

Borgmester John Brædder (G) er også blevet inviteret til mødet, men Thomas S. Nielsen ved endnu ikke, om borgmesteren kommer.

Byrådet skal på dets møde på torsdag tage stilling til, hvorvidt Østre Skole og Lindeskovskolen fra næste sommer skal lægges sammen og placeres på Lindeskovskolens matrikel som anbefalet af et flertal i børn- familie- og uddannelsesudvalget.

Som tidligere nævnt var der også demonstration mod sammenlægningen - og lukningen af Østre Skole - lørdag formiddag.

Klokken 11.00 gik turen fra skolegården på Østre Skole med bannere, trommer og paraply ned til Lilletorv, hvor deltagerne samledes om skolebestyrelsesformand Henrik Steen Jensen, der holdt en tale for demonstranterne.

- Der er kommet et nyt forslag fra kommunens udvalg om at lave en sammenlægning af Østerbros to skoler, som har været på tale et stykke tid. Det skal nu foregå ved, at Østre Skole skal lukke, og at man flytter alle ud på Lindeskovskolen, fortalte skolebestyrelsesformanden, hvilket blev mødt med buhen fra folkene på Lilletorv.

- Storm P har lavet en tegning af en fed mand, der sidder og spiser pølse. Ved siden af sidder en hund, som kigger op på manden og pølsen med håbet om at få en bid. Da hunden kommer for tæt på, skærer han halen af hunden og giver den halen tilbage.

- Det foreslag, som ligger fra kommunen, minder mig om Storm Ps tegning. Man vil sælge Østre Skoles bygninger for at finansiere flytningen ud på Lindeskovskolen. Det er smart, men kan I smage halepølsen?

- Der er dog noget, der adskiller sig fra Storm Ps tegning. Vi har ikke tigget ved den tykke mands bord. Vi har ikke opfordret til en sammenlægning, fortalte skolebestyrelsesformand Henrik Steen Jensen med reference til Storm Ps "En almisse til tiggeren".

Klik på billedet herover for at se flere billeder fra lørdagens demonstration.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sygehusene yder over evne 21. juli 2019 kl. 22.30

AF: MARTIN WOUTERS

stormøde mellerm… 21. juli 2019 kl. 08.57

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

Annonce