Annonce
Lokal nyt

Fra i dag skal elever bruge billeder som adgangskode

Det nye Unilogin er en direkte sikkerhedsstramning af den allerede eksisterende digitale ordning, efter det kom frem, at flere brugernavne og kodeord blev misbrugt. Det førte blandt andet til falske bombetrusler via forældreintranettet Aula og SkoleIntra på Nysted Skole. Foto: © Anders Knudsen

Efter bombetrusler rulles nyt kodesystem til skolelever ud.

Når klokken slår 11 i dag, har landets skoler 30 dage til at rulle et nyt Unilogin ud i klasseværelserne, skriver DR Sjælland.

Unilogin bruges af eleverne, når undervisningen bliver digital, og papir og blyant skiftes ud med en computerskærm.

Det nye Unilogin er en direkte sikkerhedsstramning af den allerede eksisterende digitale ordning, efter det kom frem, at flere brugernavne og kodeord blev misbrugt, fordi de hang frit tilgængeligt på lister i flere klasselokaler.

Det førte blandt andet til falske bombetrusler via forældreintranettet Aula og SkoleIntra på Gåsetårnsskolens afdeling Iselinge i Vordingborg og Nysted Skole på Lolland.

- Vi skal med den nye løsning håndhæve princippet om, at en adgangskode er noget personligt, fortæller Klaus Østergård Jensen, der er kontorchef i Styrelsen for IT og Læring, til DR Sjælland.

Fremover vil koderne til det nye Unilogin variere i sværhedsgrad afhængig af elevernes klassetrin.

Derfor bliver den klassiske kode bestående af tal og bogstaver nu skiftet ud med fire piktogrammer i flere af landets 0. til 3. klasser.

Det nye login skal hjælpe eleverne med bedre at kunne huske deres kode, når de logger på skolernes it-system.

- Vi har lavet nogle brugertest, der viser, at det er nemmere for de små børn at huske fire billeder frem for en kombination af tal og bogstaver, siger Klaus Østergård Jensen.

Hos Susåskolen afdeling Herlufmagle sidder Rikke Marcher i skolebestyrelsen, og hun er glad for, at det nye system har ekstra fokus på sikkerheden.

- Det er fantastisk, at man sætter fokus på digital sikkerhed. Jeg synes, at det er en god måde at lære børnene, at man skal være om sig, siger Rikke Marcher til DR Sjælland.

Eleverne får dog stadig udleveret den kode, de skal huske.

- Jeg kan også se nogle udfordringer for børn og forældre, da børnene ikke selv skal vælge de fire billeder. Jeg tror, at børnene ville huske billederne bedre, hvis de selv fik lov til at vælge dem, fortæller Rikke Marcher.

Den norske it-sikkerhedsekspert med speciale i passwords, Per Thorsheim, er overrasket over, at Styrelsen for IT og Læring har valgt at bruge piktogrammer som nye koder.

- Forskningen viser, at det gør ingen forskel, om koden består af piktogrammer, billeder eller med tal og bogstaver, siger han til DR Sjælland.

I stedet anbefaler it-sikkerhedseksperten en anden metode, der kan sikre elevernes password. Nemlig passwordsætninger.

- Først og fremmest er der tale om små børn, som skal lære bogstaver, tal og at skrive. Hvorfor skal de ikke også lære en pinkode? Jeg anbefaler, at man bruger korte og enkle sætninger, som er nemme at huske. Det fungerer godt, siger Per Thorsheim.

- De fleste ved ikke, at man kan bruge mellemrum i et password. Derfor kan man eksempelvis skrive et password som ’jeg bor i København’ eller ’jeg er fra Danmark’. Det et rigtigt godt password, som er enkel at huske, fortæller han.

I Stevns kommer eleverne i indskolingen ikke til at trykke på de nye piktogrammer, når de fremover skal skrive deres nye kode til Unilogin.

Den nye løsning er for besværlig, mener Jørn Johansen, der er ansvarlig for Skole-it i Stevns Kommune.

- Der findes ikke noget tastatur med piktogrammer. Derfor har billederne også en talværdi, som eleverne i stedet skal taste ind, når de logger ind på en Windows-computer. Vi har umiddelbart ikke brug for at komplicere sagen ved, at eleverne skal oversætte bold, hest og hus til tal, siger han.

Klasselærer Helle Kühl i 2. klasse på Store Heddinge Skole på Stevns mener heller ikke, at piktogrammerne som kode ville lette hverdagen for eleverne.

- Her på skolen skal eleverne også skrive @stevnsskolerne.dk efter brugernavnet. Det er rigtig mange bogstaver og knapper, som eleverne skal ramme, når de går i 2. klasse. Det kniber nogle gange, siger Helle Kühl til DR Sjælland.

Jørn Johansen mener dog, at det nye loginsystem har andre positive egenskaber, og de nye talkoder vil være lettere for børnene at bruge, fordi de gamle Unilogin-koder består både af tal og bogstaver.

Klaus Østergård Jensen fra Styrelsen for IT og Læring er tilfreds med Stevns Kommunes egen løsning for det nye Unilogin.

- Det er rigtigt, at skolerne kan vælge deres egen loginløsning, så de i stedet bruger talkoder frem for piktogrammerne. Det, synes vi, er rigtig fint. Det vigtige for os er, at der er fokus på sikkerheden ved Unilogin, siger han.

Styrelsen for IT og Læring har brugt omkring 12 millioner på det nye Unilogin til folkeskolen.

  • 06NYS-F-Nysted skole
    Det nye Unilogin er en direkte sikkerhedsstramning af den allerede eksisterende digitale ordning, efter det kom frem, at flere brugernavne og kodeord blev misbrugt. Det førte blandt andet til falske bombetrusler via forældreintranettet Aula og SkoleIntra på Nysted Skole. Foto: © Anders Knudsen
Annonce
Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland

32-årig død i arbejdsulykke på havnen: Nu reagerer borgmesteren

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer