Annonce
Lokal nyt

Grænse-genåbning vækker glæde hos Scandlines

Foto: Anders Knudsen/arkiv

Fra 15. juni kan tyske turister atter få lov at rejse ind i Danmark, og danskere må også rejse den modsatte vej. Det ser man frem til hos Scandlines.

I rundt regnet to og en halv måned har det primært været lastbiler, der har optaget pladser på vogndækket på rederiet Scandlines' overfarter mellem Danmark og Tyskland.

Men fra og med 15. juni kan den almindelige passagertrafik i stort omfang vende tilbage både på Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.
- Vi glæder os over, at der nu er en dato, og vi ved, hvad vi kan rette os efter, siger Scandlines' kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen.

Fredag eftermiddag oplyste statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde, at regeringen har besluttet at åbne en smule mere for de ellers mere eller mindre lukkede grænser.

Fra 15. juni bliver det således tilladt for tyske, norske og islandske turister at rejse til Danmark. Der kommer dog til at gælde visse restriktioner, og turisterne skal have booket mindst seks overnatninger udenfor København.

Samtidig fraråder man ikke længere danskerne at rejse på ferie til Tyskland, Norge og Island.
- Vi beder dog folk om at undgå storbyer, påpegede udenrigsminister Jeppe Kofod.

Dermed er der altså åbnet for, at både danskere og tyskere atter kan sætte sig i bilerne og tage færgen over til den anden side.
- Vi er glade for, at der nu begynder at komme "hul i grænsen". Vi er absolut klar til at tage imod passagererne. Vi har sørget for, at der både er afstandsmarkeringer, håndsprit og så videre på færgerne, og vi har også lavet en omfattende plan for afspritning af flader.

- Vi har jo sejlet hele tiden under corona-nedlukningen, så meget af det er vi vant til, men det gør selvfølgelig en forskel, at der kommer flere passagerer på færgerne. Vi skal jo stadig sikre en høj hygiejne, siger Anette Ustrup Svendsen, Scandlines.

- Det letteste for alle havde været en fuld genåbning uden alle mulige forbehold, men det store arbejde med at kontrollere, at det nu også kun er folk med tilladelse til det, der kommer ind i landet, ligger jo hos politiet, og det er jeg sikker på, at de nok skal håndtere, tilføjer hun.

En stor del af Scandlines' passagerer er folk, der skal en tur i Bordershoppen i Puttgarden eller Rostock. Fredagens udmelding fra regeringen efterlader dog ikke umiddelbart noget glasklart svar på, om man må tage i Bordershoppen fra 15. juni. Men hos Scandlines er man klar.

- Indtil videre går vi ud fra, at vi åbner alle vores Bordershops i Puttgarden og Rostock. I hvert fald indtil vi hører andet, siger Anette Ustrup Svendsen.

Under corona-nedlukningen har kun en mindre Bordershop i Rostock forbeholdt lastbilchauffører holdt åbent.

Spisesteder og supermarkeder om bord på færgerne har også været lukket ned.
- Det er også planen, at vi genåbner dem - under hensyntagen til hygiejnerestriktionerne, oplyser Anette Ustrup Svendsen.

  • Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum