20 radikale valgplakater blev klippet ned af hegn.
Lørdag hængte Radikale Venstres kandidater 20 valgplakater - helt lovligt - op på et hegn ind til stadion ud mod Skovalléen i Nykøbing.
Søndag lå alle 20 på fortovet, hvor de blev bjerget af kommunen. Og tirsdag måtte R-kandidaterne så på den igen med strips.
Partiet var bekymret for, at det var den lokale fodboldklub, som havde valgt at tage plakaterne ned. Men det var det ikke.
Læs mere om hærværket i tirsdagens Folketidende, hvor du også finder en artikel om ødelagte valgplakater på det vestlige Lolland.