Hun sørger for orden i sovebyen

ROSKILDE Det er nok de færreste, der forbinder Roskilde Festival med gode senge, pæne badefaciliteter og nogenlunde fred og ro. Men på den kæmpestore festivalplads lidt udenfor domkirkebyen kan man finde lidt af hvert - også en soveby.

"Sovebyen" er nemlig navnet på det område, som er årsag til, at 26-årige Katrine Fugl sammen med mange andre er taget til landets største festival. Her hjælper hun til med at sørge for, at nogle af de mange hjælpere, som festivalen har tilknyttet, har mulighed for at sove godt og behageligt - en slags Roskilde Festival-medarbejderhotel om man vil.

Katrine Fugl er født og opvokset i Nykøbing, men bor nu i København, hvor hun netop er blevet færdiguddannet som cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling.

Efter nogle år som gæst på Langelandsfestivalen med familien debuterede hun som 13-årig på Roskilde i 2007 i selskab med sin far, glarmester Morten Larsen, hvor de boede i en lejlighed i Roskilde og kørte frem og tilbage til festivalpladsen.

Senere vendte hun tilbage flere gange som almindelig festivalgæst, men efter festivalen i 2015 fik hun lyst til i stedet at blive frivillig.

- Det, der animerede mig til at blive frivillig, var at få nogle andre overnatningsmuligheder. Jeg gad ikke længere løbe om kamp med tusindvis af andre for at få en teltplads i en lejr et ukendt sted med nogle naboer, man ikke ved, hvem er. Så jeg besluttede at søge ind som frivillig.

- Jeg kendte i forvejen hende, som nu er min chef herude, så da hun hørte om mine tanker, sagde hun: "Du skal bare ud og være frivillig hos mig", fortæller Katrine Fugl.

"Sovebyen" er som nævnt en form for medarbejderhotel for en del af de frivillige, som i løbet af året eller under selve festivalen lægger rigtigt mange timers arbejde til fordel for festivalen, så de kan sove godt og rart, mens det hele kører for fulde gardiner ude på selve festivalpladsen.

- Vores opgave er at tjekke folk ind og ud, sørge for at der er lækre bade- og toiletforhold, sørge for at der ikke ligger skrald over det hele, og at der er dækket godt af, så uvedkommende ikke kan komme ind, forklarer Katrine Fugl.

Men i og med, at de skal være klar til at servicere de frivillige, betyder det også, at de skal være klar, når de frivillige er på arbejde. Og det strækker sig fra længe før, festivalen overhovedet er begyndt, til flere dage efter afslutningen.

- Det er intenst. Vi er jo rigtigt meget herude. Vi starter to uger før festivalen, så vi er nogle af de første, der kommer, og nogle af de sidste, der går. Man får set nogle andre dimensioner af festivalen, når man både ser det hele blive bygget op og pakket ned igen, siger Katrine Fugl, der tidligst regner med at kunne vende hjem til København på torsdag.

Men selvom der er meget at se til, så er der også tid til at hygge sig i det gode selskab.

- Det er fællesskabet, der driver mig her. Det er helt unikt at være en del af sådan et kæmpe fællesskab, hvor alle spiller en rolle og virkelig er på. Vi er jo sindssygt forskellige som personer, og jeg synes, det er fedt, at man kan samle så mange forskellige mennesker på ét sted over noget tid og have det super fedt, forklarer hun.

Og selvom der bliver lagt mange timers frivilligt arbejde på festivalen, så går det langt fra op i arbejde det hele.

- I løbet af de fire dage, hvor der er musik, har jeg kun 12 timers arbejde i alt, så der er god tid til at opleve musikken og alt det andet, der også sker herude, slutter Katrine Fugl.