Annonce
Lokal nyt

Ingen udsigt til afklaring for kro

Strandkroen ligger stadigt i ruiner, efter en kraftig brand raserede bygningerne i midten af maj. Foto: Flemming Keith Karlsen

Forsikringssag mod hvidevareleverandør betyder, at der er lange udsigter for afklaring af fremtiden for den nedbrændte Strandkro

Det er fire måneder siden, at en kraftig brand raserede Marielyst Strandkro.

De kraftige flammer, som slikkede op gennem stråtaget, var blevet antændt af en defekt tørretumbler, som hurtigt skabte den ødelæggende brand i den gamle bygning.

Dengang forlød det, at der hurtigst muligt ville komme en afklaring fra forsikringen, så ejer Michael Hillerup Larsen kunne komme videre. Nu fire måneder senere er den afklaring stadig langt væk.

- Branden startede i en tørretumbler, og forsikringen kører nu sag mod Skousen for at placere ansvaret, fortæller Michael Hillerup Larsen.

Branden startede i en vaskemaskine i køkkenområdet. Sagen er nu et spørgsmål om, det er producentens ansvar, at der startede en brand. Foto: Flemming Keith Karlsen

Travl tid

Branden opstod et par timer efter lukketid, efter at kroen havde haft pinsefrokost for et selskab.

- Jeg gik hjemme i haven. Pludselig kom min kone løbende og sagde "Strandkroen brænder!". Så måtte vi se at komme derned. Vi mødte brandbilerne på vejen, men der var det for sent allerede, fortalte Michael Hillerup Larsen.

Og netop i pinsen var der ellers fuldt hus med rigtigt mange bookninger, og Michael Hillerup Larsen fik travlt med at aflyse selskaberne.

Kollegerne i byens andre beværtninger trådte til og gav en hjælpende hånd, så kroens kunder kunne få løsninger. Imens gik politiets arbejde i gang med at fastslå brandårsagen.

Den kom godt tre uger senere, torsdag 7. juni, og herfra startede et nyt stort arbejde, nemlig at indhente priser på alt det som brændte i kroen.

- Det er vores egen opgave at finde priser på alt, hvad der var i huset. Det er et kæmpe arbejde, der tager en kolossal masse tid, fortæller Michael Hillerup Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frustrerende

For Michael Hillerup Larsen har det altså været en sommer uden den berømte torsdagstradition stegt flæsk med persillesovs. I stedet er det en ventetid med voksende frustration og uden nogen tidshorisont.

- Jeg kan overhovedet ikke sige noget om, hvornår der kommer noget, for det er forsikringen, som kører det hele nu, fortæller ejeren.

Forsikringsselskabet, Alm. Brand har ikke nogen kommentarer til oplysningerne i sagen.

- Det er frustrerende ikke at vide noget om, hvad der sker, og hvornår der sker noget, siger Michael Hillerup Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lange udsigter

Fordi der lige nu kører en sag mellem Skousen og Alm. Brand, kan Michael Hillerup Larsen ikke komme i gang med noget oprydning af brandtompten eller lægge nogen planer for genopbygning.

- Jeg har overhovedet ingen ide om hvornår der kan ske noget, men jeg er ikke i gang med at få ryddet pladsen, fortæller han.

Derfor står resterne af Marielyst Strandkro stadig som et minde om en majdag, hvor alle forsikringer blev taget, men uheldet alligevel var ude.

Dengang kunne Michael Hillerup Larsen nemlig fortælle, at han før branden faktisk havde kigget på tørretumbleren, som ikke kørte. Hvilket den burde.

- Jeg undrede mig over, at vaskemaskinen og tørretumbleren ikke kørte, for det plejer de. Men jeg tjekkede, at der ikke lå ret meget vasketøj i kurven og talte med vores opvasker om, at hun ikke havde startet maskinerne, fordi tøjet ligger og bliver surt, når vi først er tilbage tre dage senere, fortæller han.

Et surt uheld, som politichef Bo Von Würden kunne konstatere.

Alm. Brand oplyser, at de behandler sagen som alle andre sager med brande startet i elektronik.

  • Strandkroen ligger stadigt i ruiner, efter en kraftig brand raserede bygningerne i midten af maj. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Branden startede i en vaskemaskine i køkkenområdet. Sagen er nu et spørgsmål om, det er producentens ansvar, at der startede en brand. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret