BILLEDSERIE: Fredag aften blev byens juletræ tændt i Sakskøbing. Se billeder her.
Fredag blev juletræet tændt i Sakskøbing - og dermed er julen i byen for alvor i gang.
Arrangementet begyndte klokken 17 med julemusik på Rådhustorvet. Klokken 18 indledte Sakskøbing Tambourkorps en rundtur i byen ledsaget af cirka 110 spejdere med fakler og julekanen med selveste julemanden og årets juletaler, som i år var borgmester John Brædder.
Tilbage på Rådhustorvet blev scenen overladt til John Brædder, der efter sin juletale tændte juletræet.
Herefter var der uddeling af klejner, gløgg og kakao, mens tambourkorpset underholdt med julemusik. Byens forretninger holdt åben til klokken 20, så der var mulighed for at starte julegaveindkøbene i god tid.