Annonce
Lokal nyt

Kommune reagerer på dokumentarudsendelse

TV2 viser i en dokumentar udsendelse onsdag, at flere børn, hvis forældre har tilknytning til det tidligere Faderhus og Bandholm Hotel er blevet flyttet ud af landet Foto: Anders Knudsen

Lolland Kommune kendte til at børn med tilknytning til Faderhuset flyttede ud af landet.

TV2 viser onsdag aften dokumentarudsendelsen ”Guds bedste børn”, som blandt andet omhandler personkredsen omkring det tidligere Faderhus, og hvor der udtrykkes bekymring for en række børns trivsel.

I aftens udsendelse viser TV2, at 13 børn fra familier, hvoraf flere har været tilknyttet Faderhuset, er blevet flyttet til udlandet, efter at myndighederne i 2016 lovede at føre mere tilsyn.

Aftenens udsendelse kan ifølge TV2 afsløre, at man fandt børnene på en ukendt adresse i de tjekkiske bjerge.

Endnu før udsendelse er sendt, har Lolland Kommune udsendt en pressemeddelelse om sin rolle i forhold til de børn, som er forsvundet fra Lolland Kommune.

Lolland Kommune skriver således i pressemeddelelsen, at der i udsendelsen rejses spørgsmål ved Lolland Kommunes sagsbehandling i den forbindelse, og kommunen skal derfor præcisere, at man har fulgt op på og undersøgt alle oplysninger, man har modtaget. Lolland Kommune har forholdt sig til de konkrete underretninger og de enkelte børns trivsel, men ikke til forældrenes religiøse tilhørsforhold, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

I udsendelsen bliver direktør for områderne skole, dagtilbud, børn, unge, social og arbejdsmarked i Lolland Kommune Rikke Jensen spurgt til, om Lolland Kommune har modtaget underretninger. Kommunen anfører, at hun ikke personligt havde kendskab til sådanne, men at underretningerne er modtaget og behandlet.

Videre i pressemeddelelsen oplyser Lolland Kommune, at kommunen modtog underretning vedrørende et antal børn.

Underretningen blev socialfagligt vurdereret, og Lolland Kommune fandt ikke, at der forelå oplysninger, der gav anledning til yderligere handlinger. Kommunen konstaterede, at en række børn var udvandret med én eller begge forældre, men der forelå ikke oplysninger, der gav anledning til underretning af myndigheder i nye opholdslande – en vurdering, der blev foretaget i samråd med politiet, skriver Lolland Kommune.

Lolland Kommune forklarer også, at man i forløbet har haft et tæt samarbejde med relevante myndigheder, og konstaterer, at Ankestyrelsen, VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) og politiet grundlæggende vurderer sagen på samme måde.

Hverken Lolland Kommune eller Ankestyrelsen har på grundlag af de indkomne underretninger fundet grundlag for at foretage sig yderligere.

Læs også: "Endnu engang fokus på Faderhuset"

Nedenfor følger en kort oversigt over Lolland Kommunes behandling af børnesagerne i henholdsvis 2016 og i 2018 (hvor sagsbehandlingen er fundet sted efter optagelsen af udsendelsen)

Forløb - 2016
Lolland Kommune modtog underretning vedrørende et antal børn. Underretningen blev socialfagligt vurdereret, og Lolland Kommune fandt ikke, at der forelå oplysninger, der gav anledning til yderligere handlinger. Lolland Kommune kunne konstatere, at en række børn var udvandret med én eller begge forældre, men der forelå ikke oplysninger, der gav anledning til underretning af myndigheder i nye opholdslande – en vurdering, der blev foretaget i samråd med politiet.
Lolland Kommune har i forløbet haft et tæt samarbejde med relevante myndigheder, og det kan konstateres, at Ankestyrelsen, VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation), Socialstyrelsen og Politiet grundlæggende vurderer sagen på samme måde.

Forløb - 2018
7. juni: Lolland Kommune modtager underretninger vedrørende en række børn, hvor der er udtrykt bekymring for børnenes trivsel og udvikling.
Lolland Kommune tager samme dag kontakt til politiet med henblik på vurdering af underretningsmateriale. Endvidere kontaktes VISO med henblik på faglig sparring.
8. juni: Aftalt med VISO, at de bistår Lolland Kommune med vurdering af underretningernes indhold.
Dialog med Ankestyrelsen, der oplyser at den på baggrund af henvendelsen fra Børns Vilkår behandler underretningerne i Ankestyrelsen.
15. juni: Orientering fra politiet om, at politiet ikke mener, der er tale om en strafbar handling ud fra det materiale, de har gennemgået.
18. juni: Ankestyrelsen oplyser over for Lolland Kommune, at den vil bede Lolland Kommune om en redegørelse i hver enkelt sag.
20. juni til primo september: Hver enkelt sag behandles i Lolland Kommune. Udtalelser indhentes, der gennemføres samtaler med børn og voksne. To VISO-specialister inddrages i forhold til vurdering af underretningsmateriale.

Ankestyrelsen behandler sagerne sideløbende med Lolland Kommune.
Der er overensstemmelse mellem Lolland Kommunes vurdering/intervention og Ankestyrelsens vurdering og handling.
Kilde: Lolland Kommune

  • TV2 viser i en dokumentar udsendelse onsdag, at flere børn, hvis forældre har tilknytning til det tidligere Faderhus og Bandholm Hotel er blevet flyttet ud af landet Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket