Konflikten om fjernvarmen spidser til

LOLLAND-FALSTER Det er slut med at sælge varme fra Refas kraftvarmeværk i Sakskøbing til Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme. Advokaten, som er indsat som rekonstruktør i Refa MSK A/S, der som bekendt er under rekonstruktion, har opsagt aftalen med de to lokale fjernvarmeselskaber.

- Vi har MSK-varme til 8. januar, så har vi det ikke mere, fortæller Flemming Møller Jensen, der er formand for Maribo Varmeværk.

Det bekræfter Henrik Høegh, der er formand for Refa MSK.

- Det er derfor, vi er gået i rekonstruktion: For at opsige de to aftaler.

De lokale andelshavere i Maribo skal dog næppe frygte, at deres varmeapparater bliver kolde af den grund. 70 procent af den varme, Maribo Varmeværk leverer til sine andelshavere, er hidtil kommet fra Refa MSK i Sakskøbing, men Maribo Varmeværk kan godt klare sig uden.

- Vi laver bare varmen selv. Vi kan uden problemer lave 30 megawatt, siger Flemming Møller Jensen og nævner, at forbruget i Maribo normalt ligger på omkring 22 megawatt.

Og selvom det lokale forbrug sidste år løb op i 25 megawatt, er der stadig kapacitet nok på Maribo Varmeværks eget værk.

- Vi sætter kedlerne til at køre. Vi har købt vores træpiller, så vi har til en hel vinters forbrug. Lageret er fyldt op, og flis får vi løbende, lyder det fra Flemming Møller Jensen.

Anderledes ser det ud for kunderne hos Sakskøbing Fjernvarme, der forsyner sine andelshavere udelukkende med varme fra Refa MSK. Da Refa købte MSK, solgte Sakskøbing Fjernvarme nemlig sit halmvarmeværk og overgik til at blive et rent distributionsselskab.

- Vi har aftagepligt, og Refa MSK har leveringspligt. Vi kan kun købe hos dem, står der i kontrakten. Så det er lidt spændende, om vi kommer til at sidde at fryse fra på fredag, bemærker Ole Jensen, der er formand for Sakskøbing Fjernvarme.

Han nævner, at Sakskøbing Fjernvarme ganske vist har en oliecentral, og at det indgik i kontrakten med Refa MSK, at de overtog den. Men nu har Refa MSK jo opsagt kontrakten, påpeger han og antyder, at Sakskøbing Fjernvarme i princippet kunne producere varmen på den.

Problemet er dog, at det vil blive dyrt.

- Prisen skal ganges med tre. Og vi kan ikke styre det - det styres fra MSK, så vi er lidt på hælene, konstaterer Ole Jensen og tilføjer, at det dog vil være Refa MSK, der skal betale merudgiften, hvis det ender med olie-løsningen.

- Skal vi fyre med olie, har vi et krav på et par hundrede millioner, varsler han og tilføjer, at det ikke er en løsning at få varmen fra Maribo.

Dels fordi Maribo Varmeværk ikke har den nødvendige kapacitet, og dels fordi ledningen mellem Maribo og Sakskøbing ejes af Refa.

Maribo Varmeværk kan dog også komme i problemer. For selvom Maribo Varmeværk har kapaciteten til selv at producere varmen, er det ikke sikkert, det får lov til at gøre det. Det står klart efter et møde mellem kommunen og varmeværket 17. december.

- Lolland Kommune har truet med politianmeldelse. Kommunen mener ikke, vi må bruge vores kedler til at lave varme selv. Men hvor er vi henne? At begynde at politianmelde folk?! Jeg forstår ikke, at man vil gøre det, siger Flemming Møller Jensen, der dog anerkender, at kommunerne er varmeplanlægningsmyndigheder.

- Vi er under tvang. De siger, de har magten, og vi bare kan gøre, som de siger, refererer han.

Lolland Kommunes teknik- og miljødirektør, Bjarne Hansen, fortæller, at kommunen undrede sig, da repræsentanterne fra Maribo Varmeværk på mødet 17. december orienterede om, at de agtede selv at producere al den varme, der er brug for i Maribo.

- De er kun godkendt til spids- og reservelast. Det blev senest besluttet, da de fik godkendelsen til deres seneste anlæg, siger han og forklarer, at det betyder, at Maribo Varmeværks anlæg kun må supplere Refa MSKs anlæg i de situationer, hvor værket i Sakskøbing ikke kan dække behovet i Maribo fuldt ud.

- De må ikke iværksætte og køre grunddrift - kun spids- og reservelast. Det er vi ikke helt enige om med dem, men vi har det sort på hvidt, siger Bjarne Hansen, som protesterede, da varmeværkets folk gav udtryk for, at det måtte man drøfte i retten.

- Nej, hvis det kommer dertil, er det ikke i retten. Hvis vi konstaterer, at man overskrider de gældende tilladelser, så er det juridiske grundlag en politianmeldelse. Vi truede ikke, men hvis de den 9. januar ved midnatstid begynder at køre fuld drift, så starter jeg bilen og kører op og starter en politianmeldelse. Det vil jeg ikke undlade. Det er den myndighed, vi har, og den forpligtelse, vi har. Vi skal reagere som myndighed, hvis der er ulovlig drift på varmeværket. Vi vil være forpligtet til at gøre det på samme måde, som hvis vi bliver oplyst om, at en bygherre begynder et større byggeri uden tilladelse, forklarer han.

Bjarne Hansen tilføjer, at meldingen fra Maribo Varmeværk var, at man ikke agtede at søge om tilladelse til at producere fuldt ud.

- Man har en vurdering af, at det er i orden. Så vi kan blive tvunget til at reagere med en politianmeldelse.

Vil det ikke ligge under det, man kan kalde reservedrift, hvis Maribo Varmeværk producerer varme med henvisning til, at Refa MSK lukker for varmen?

- Nej, for reservedrift handler om noget teknisk. Men når der ligger nogle tilbud og har været oplæg til forhandling, skal det løses et andet sted. En uenighed om prisen er ikke grund til det. Uenigheder om takster og forsyning hører under Forsyningstilsynet. Lolland Kommune er planmyndighed og slet ikke inde over takster og den aktuelle uenighed. Men vi kommer ind over, hvis de igangsætter en produktion, de ikke har tilladelse til.

Advokat Søren Christensen Volder, der er indsat som rekonstruktør i Refa MSK, har syv gange skriftligt og mundtligt opfordret Sakskøbing Fjernvarme og Maribo Varmeværk til at indgå en aftale om fortsat varmeforsyning fra Refa MSK - det skete så sent som i går, søndag.

- Refa MSK har gentagne gange gennem december og over jul og nytår fremsat tilbud om, at de to værker kan købe varme af os til den pris, det koster at producere den, men det har man sagt nej til. De har meddelt, de ikke ønsker at modtage varme fra Refa MSK, og det må jeg tage til efterretning, siger han.

De to andelsselskaber har dog accepteret at betale en særopkrævning. Kort før jul fik de således besked på at betale henholdsvis to og 2,5 millioner kroner forud for at få leveret varme frem til på fredag, hvor der er møde i skifteretten.

- Der stod i mailen, at vi havde 24 timer til at betale, ellers lukkede man for varmen. De er ude i en gråzone, eller ikke engang det, for det er i strid med loven. Men vi valgte at betale, for det ville være et dumt tidspunkt at mangle varme på - vi leverer jo også til plejehjem og Fælleskøkkenet, bemærker Ole Jensen.

Søren Christensen Volder afviser, at kravet var ulovligt og påpeger, at det haster med at få en aftale i stand.

- Min aftale om at levere varme udløber på fredag, og de har endnu ikke sagt ja til at få mere. Tværtimod har de eksplicit sagt nej tak, siger han og advarer mod en situation, hvor de to selskaber - eller bare Sakskøbing Fjernvarme - først fredag eftermiddag efter mødet i skifteretten siger ja til at købe varmen af Refa MSK.

- Refa MSK har tilrettelagt produktionen efter, at man fra lørdag kun skal producere til Lolland Varme. Det er derfor, vi på noget nær daglig basis spørger, om de mon ikke vil købe varme af os alligevel. For vi vil være kede af det, hvis nogle kunder i Sakskøbing lørdag morgen konstaterer, at det er blevet lidt koldt, fordi man ventede på et andet udfald af retsmødet, end det blev.