Nordic Medicare åbner klinik i Rødby og flytter en læge fra Maribo.
3. april åbner Nordic Medicare en lægeklinik på adressen Rådhusstræde 5 i Rødby - et par numre fra der, hvor Villy Petersen havde sin praksis. Det fortæller administrerede direktør Christian Riewerts Eriksen fra Nordic Medicare.
Åbningen i Rødby kommer, efter at Nordic Medicare i slutningen af januar 2017 rykkede ind i Maribo og tog over, efter at Sven Frederick Østerhus med kort varsel havde lukket Maribo Lægehus. Da Rødby kom til at mangle en læge, blev Maribo-klinikken 1. maj 2017 udvidet til også at omfatte ”Nordic Medicare Rødby”.
Planen er nu at flytte denne klinik - det vil sige en af de to læger - fra Maribo til Rødby, hvor der også skal være en fast tilknyttet sygeplejerske.
Åbningen i Rødby har været ventet, siden “Nordic Medicare Rødby” i maj 2017 åbnede i Maribo. Siden da har de i dag 1.521 patienter fra Rødby måttet tage turen til klinikken i Maribo, men det slutter altså inden længe.
Læs i fredagens Folketidende hvilke konsekvenser det får for de lokale patienter.