Annonce
Lokal nyt

Lærermangel ser ud til at fortsætte

Modelfoto Foto: Jonathan Borba

En ny rapport konkluderer, at Region Sjælland kommer til at mangle et stort antal lærere i 2030. På Lolland-Falster er andelen af ikke-uddannede lærere allerede høj.

LOLLAND-FALSTER Lærermangel er ikke noget ukendt fænomen i den danske folkeskole. Sådan har det været mange steder i en årrække, og noget tyder på, at det ikke ændrer sig lige med det samme.

Ifølge en undersøgelse fra Damvad Analytics, som udkom i slutningen af april, forventes det, at der i 2030 vil mangle cirka 35.600 velfærdsuddannede (sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere), hvilket svarer til 14 procent af det samlede antal velfærdsuddannede i arbejdsstyrken i 2018.

I Region Sjælland forventes det særligt at være lærere, der kommer til at mangle.

Og det bekymrer rektor på professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang. Absalon uddanner studerende på de omtalte uddannelser - blandt andet på campus i Nykøbing og på læreruddannelsen i Vordingborg.

- Det bliver et problem i hele landet, og det gælder også i vores region, hvor vi kommer til at mangle næsten 25 procent lærere i 2030. Så man skal forestille sig, at hver fjerde skoleklasse i hele Region Sjælland mangler deres lærere til at undervise dem. Tallene er næsten lige så alvorlige for pædagoger og sygeplejersker, og det er lige om lidt i 2030, siger Camilla Wang i en pressemeddelelse fra Absalon.

Velfærd under pres

Hun påpeger, at manglen på uddannet personale indenfor de nævnte områder vil sætte hele vores velfærdssamfund under pres.

- Vores samfund er bygget op omkring vores velfærd og evnen til at yde den rigtige velfærd. Hvis vi ikke sørger for, at vores børn får en god start i vuggestuerne og børnehaverne - og derefter videre i folkeskolen - så starter vi en sneboldseffekt, som vil ramme hele vores samfund, og som kan blive svær at rette op på igen, siger hun.

Hos de lokale læreres faglige organisation, Lolland-Falsters Lærerforening, er formand Birger Petersen også bekymret.

- Det er ikke gode perspektiver, og der skal gøres noget ved det. Vi har for nylig indgået en ny arbejdstidsaftale, og det ser vi som et fremskridt, der kan gøre det mere attraktivt at være lærer. Men det bliver et langt, sejt træk at tiltrække flere lærere. Der er ikke nogen kvik-fix-løsninger, siger Birger Petersen.

I det seneste nummer af lærerforeningens lokale medlemsblad Kredsnyt berører lærerformanden også problemstillingen med udgangspunkt i en analyse fra april lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andel er steget

Den viser, at andelen af ikke-læreruddannede i kommunale lærerstillinger på landsplan er steget fra 10,3 procent i 2012 til 18,1 procent i 2019.

Men lokalt på Lolland-Falster er andelen endnu større. I Lolland Kommune var det således 28,81 procent af de ansatte i en lærerstilling i 2019, som ikke var uddannet lærer, og i Guldborgsund Kommune var tallet 23,71 procent.

- Forskning og adskillige undersøgelser har gang på gang fastslået, at uddannede læreres ekspertise i form af viden og kompetencer er den absolut vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen og deres sociale og personlige udvikling. For eleverne og forældrene er det simpelthen ikke acceptabelt, at deres børn får undervisning af personer uden en læreruddannelse, skriver Birger Petersen i Kredsnyt og kalder udviklingen en glidebane, der skal stoppes.

Ifølge lærerformanden er der faktisk masser af uddannede lærere, men mange af dem - 26.500 - arbejder udenfor folkeskolen.

- Folkeskolen har ikke været "talt op" på en positiv måde i mange år. Nogle synes heller ikke, at lønnen er voldsomt god, og arbejdsvilkårene er det måske heller ikke. Samtidig er der en tendens til, at de unge søger mod storbyerne og universitetsuddannelserne, når de skal vælge uddannelse, siger Birger Petersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal gøres sammen

Lærerformanden mener ikke, at man fra politisk side alene kan eller skal beslutte sig ud af problemerne.

- Vi er nødt til at gøre det sammen, siger han.

  • jonathan-borba-Z1Oyw2snqn8-unsplash
    Modelfoto Foto: Jonathan Borba
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

112

105 taget i fartkontroller

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse