cookie-og-privatlivspolitik
- Hvis landmænd kan få opkøbt noget jord, når der er noget til salg i området, så tror jeg sagtens, at landmændene kan se sig selv i at tage nogle af de lavere arealer ud, siger John Nielsen, formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS).
- Hvis landmænd kan få opkøbt noget jord, når der er noget til salg i området, så tror jeg sagtens, at landmændene kan se sig selv i at tage nogle af de lavere arealer ud, siger John Nielsen, formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS).
Foto: Anders Knudsen

Lokal nyt

Landbrugsaftale baner vej for grøn omstilling

DLS-formand John Nielsen bifalder, at der er indgået en bred landbrugsaftale på tværs af Folketinget, men det kan blive en udfordring for den enkelte landmand at bevare hele hektarstøtten.




23. oktober 2021 kl. 15:00 Af Denny Michael Jakobsen

FAKTA
Landbrugsaftalen

- Der er fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Det lyder på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.
- Samlet set viser aftalen vejen for, hvordan landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 7,4 millioner ton C02 frem mod 2030.
- Indsatserne omfatter blandt andet udtag af lavbundsjorder, reduktion af udledningen af
kvælstof til miljøet, klimareducerende krav til husdyrproduktionen, flere grønne arealer og skov.
- Der afsættes 4,4 milliarder kroner, så der samlet set kan vådgøres 50.500 hektar landbrugsarealer
- Aftalen skal understøtte udviklingen af ny teknologi, der i fremtiden kan levere løsninger til at nå resten af målet. Her afsættes 575 millioner kroner til udvikling og demonstration af nye teknologier.
- Der afsættes 580 millioner kroner til at støtte produktionen af plantebaserede fødevarer.
- Et centralt element i den nye reform af den fælles landbrugspolitik i EU (CAP'en) er, at der skal være større fokus på grønne indsatser.
- Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet.
- Med aftalen lever Danmark op til EU-kravet om, at mindst 25 procent af landbrugsstøtten skal bruges på grønne tiltag.
- Der etableres seks nye ordninger (eco-schemes) inden for landbrugsstøtten. Udbetalingen af støtten er betinget af, at landbrugerne laver grønne tiltag på den enkelte bedrift

Regeringen trådte mandag aften 4. oktober frem og kunne præsentere en ny landbrugsaftale med et bredt flertal bag sig bestående af samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Alternativet.

Med landbrugsaftalen skal dansk landbrug nedbringe udledningen af drivhusgasser med 55-65 procent frem mod 203 i forhold til udledningen i 1990. Med aftalen skal udledningen af kvælstof desuden reduceres med 10.800 ton i 2027.

Derudover følger massive investeringer i grønne teknologier, som skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

John Nielsen, formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS), kalder landbrugsaftalen for både ambitiøs og udfordrende og ser det som positivt, at der er indgået en bred aftale, så man kan undgå skiftende regeringers siksakkurs i landbrugspolitikken.

- Det er en glæde, at det handler om et bredt forlig, så vi i erhvervet ikke kan blive kastebold mellem fløjene på Christiansborg. Ligesom jeg glæder mig over, at vi som erhverv har stået sammen og fået gjort politikerne forståeligt, hvor vigtig en aftale er, så vi ved, hvilke rammer vi kan arbejde og investere ud fra fremover, siger John Nielsen.

Annonce

Opgør med lavbundsjorde

Med aftalen tilføres cirka 3,8 milliarder kroner i statslige midler til den grønne omstilling af landbrugssektoren.

- Det her er Danmarkshistorie. Det er klimahistorie. Vi har landet en stor, bred politisk aftale om landbruget, der viser vejen til en CO2-reduktion på 7,4 millioner ton. Med et bindende mål sikrer vi, at landbruget leverer en historisk høj reduktion, og vi satser for eksempel på planteprotein, pyrolyse og økologi, sagde fødevareminister Rasmus Prehn, da han præsenterede aftalen.

Den nye klimaaftale giver rammer for, hvilke lavbundsjorde som kan udtages af drift. Der er i aftalen afsat både økonomi og konsulentbistand til udtagningen og fordelingen af jorden.

- Aftalen gør foreløbigt op med flere efterafgrøder i en målrettet regulering for at mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. I stedet for skal der fokuseres på kollektive virkemidler som eksempelvis minivådområder, hvilket vil komme store dele af Lolland, hele Sydfalster og især Møn til gode, siger John Nielsen.

At tage lavbundsjorde ud er dog ikke så lige til ifølge John Nielsen.

Annonce

- Med aftalen er der nogle nye muligheder, da mindre end 10 hektar nu også kan komme i spil. Men det med bare at skulle oversvømme et område, er ikke bare sådan lige til i vores område, for det risikerer at gå det ud over gode landbrugsarealer, også hvis man bare kapper drænene, siger John Nielsen og fortsætter:

- Udtagning af lavbundsjorde kræver, at naboer går sammen, og at vi får gang i en god jordfordeling. Hvis landmænd kan få opkøbt noget jord, når der er noget til salg i området, så tror jeg sagtens, at landmændene kan se sig selv i at tage nogle af de lavere arealer ud.


Mindre hektarstøtte

Klimaaftalen er bundet sammen med EU's CAP-aftale - Common Agricultural Policy - som betyder, at dele af hektarstøtten bliver bundet op på, at landmanden foretager grønne initiativer som eksempelvis gør noget for biodiversiteten eller omlægger til økologi.

- Der er kommet flere midler på bordet end i regeringens første udspil, så det er positivt, men alle støtterettigheder bliver ensrettet, og det betyder meget, at den direkte støtte bliver reduceret med cirka 25 procent for hver hektar. Vi kan så søge nogle eco-schemes til grønne tiltag som mere biodiversitet, økologi og plantebaserede fødevarer og få et grønt tilskud fra CAP-midlerne til det, siger John Nielsen.

Han regner med, at landmænd vil kunne få nogle af støttekronerne hjem på arealerne med sukkerroer, da roerne betegnes som en plantebaseret fødevare i eco-schemes.

Annonce

- Men alt i alt kommer det til at koste på bundlinjen, når du fjerner så meget støtte, men det er individuelt fra ejendom til ejendom. Hvis vi ikke lever op til kravene i den ny klimaaftale, vil vi få pålagt grønne afgifter, siger DLS-formanden, som selv driver landbrug ved Nørre Ørslev.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Folketidende er i vinter dvale. 06. december 2021 kl. 12.15

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen har… 06. december 2021 kl. 12.04

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

Annonce

ANNONCE