Annonce
Lokal nyt

Lokalt tørke-indeks nærmer sig toppen

Foto: Colourbox/Free, arkivfoto

Særligt på Lolland er naturen mange steder meget tør i øjeblikket. Ifølge DMI er der dog et vejrskifte på vej.

Det er ikke sikkert, at de, der holder sommerferie på Lolland-Falster i øjeblikket, føler, at de tørster efter regnvejr. Men mange steder særligt på Lolland ville naturen - hvis den kunne - formentlig svare ja til, at der godt snart må falde noget regn.

Ifølge DMIs tørkeindeks er der netop nu en ganske høj risiko for tørke på næsten hele Lolland, småøerne og dele af Nordvestfalster.

Tørkeindekset bygger på en såkaldt vandbalancemodel, der hver dag estimerer mængden af vand i jordvandsmagasinet. Jordvandsmagasinet er den mængde af vand i jorden, som planterne har adgang til.

Indekset går fra 0 til 10 med 10 som det højeste, og i øjeblikket ligger de førnævnte lokale områder oppe omkring 9 på skalaen. På resten af Falster, det østligste Lolland samt et område mellem Nakskov og Maribo er indekset på 7-8 stykker.

Det høje tørkeindeks er dog ikke nødvendigvis lig med, at risikoen for brandfare i naturen også er høj.

Når det kommer til brandfare, har DMI udarbejdet et særskilt brandfareindeks for sitet brandfare.dk, og her vurderes risikoen aktuelt til at være moderat for det meste af Lolland-Falster.

Dog er risikoen på dele af Vestlolland, blandt andet omkring Nakskov, angivet til høj på skalaen, som også omfatter betegnelserne "meget høj" og "ekstrem høj".

Ifølge DMI har denne sommer på landsplan budt på 29,4 millimeter regn i juni og 36,1 millimeter i juli indtil nu. Begge tal er noget under normalen for de to måneder.

Der kan dog være regn på vej inden længe. Ifølge vagthavende meteorolog Frank Nielsen kommer der et vejrskifte søndag eller mandag.

- Søndag nærmer et lavtryk sig fra sydvest, og regn og byger vil bevæge sig op over landet fra syd og sydvest. Det er en varm og fugtig luftmasse, så vi skal forberede os på, at der vil kunne dannes kraftige tordenbyger flere steder.

- Dog har den slags vejr det med at overraske, så hvor den kraftige nedbør falder, og om hele landet får regn, er endnu meget usikkert. Men sikkert er det, at vi får en et vejrskifte fra søndag eller mandag, siger han til DMIs hjemmeside.

At prognoserne er en smule usikre kunne man i øvrigt konstatere i går tirsdag, hvor der ifølge DMIs morgenprognose ville falde ikke mindre end 116 millimeter regn over Lolland på onsdag, 28. juli.
Lidt senere på dagen var prognosen så blevet opdateret, og nu stod der 0 millimeter ud for datoen 28. juli..

  • Foto: Colourbox/Free, arkivfoto
Annonce
Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland