Annonce
Lokal nyt

Lolland-Falster med i dyst om Anders And-historie

Skal Anders And til Lolland-Falster? Foto: Disney

Fire landsdele dyster om at blive omdrejningspunkt for en historie i Anders And & Co.

LOLLAND-FALSTER I serien "Jagten på Danmarks skjulte skatte" kommer Anders And og nevøerne Rip, Rap og Rup en gang om året rundt i Danmark. I 2018 var de i Vendsyssel, i 2019 i Sønderjylland, i 2020 i Trekantsområdet og i 2021 på Fyn, og måske kommer de til Lolland-Falster til efteråret.

Sydhavsøerne er i hvert fald en af fire landsdele, som er med i en dyst, hvor læserne af Anders And & Co. opfordres til at indsende deres idéer til, hvilke eventyr Anders skal ud på i det pågældende område - og de bedste idéer vil indgå i historien, som udkommer til efteråret.

De tre andre landsdele, som redaktionen på Anders And & Co. har nomineret, er Midtjylland, Nordsjælland og Midtsjælland, og i de kommende uger kan læserne forsøge at overbevise redaktionen om, at Anders And skal komme til netop deres landsdel.

Om Lolland-Falster skriver redaktionen:

"De to øer syd for Sjælland og sydøst for Fyn, som rent faktisk er Danmarks fjerde- og femtestørste øer. Lolland og Falster er fyldt med historiske bygninger og monumenter, og overalt på de to øer finder man referencer til fordums tid. I Kong Svends Høj finder du blandt andet Danmarks største velbevarede jættestue, og Engelsborg er en fæstning, som Kong Hans opførte tilbage i 1508 for at beskytte øens skibsværft."

Og Sydhavsøerne er altså oppe imod Midtjylland med Himmelbjerget, Kongernes Nordsjælland med Kronborg og Midtsjælland med Roskilde Domkirke.

Hvad skal der ske?

Hvis man har en særlig god idé til, hvilke eventyr Anders And skal ud på i en af disse fire landsdele, opfordres man til at sende en e-mail til bladredaktionen@andeby.dk og skrive "Anders 2022" i emnefeltet. Kommer man fra en by, som ligger relativt tæt på et af de nominerede områder, er man også velkommen til at indsende sine gode forslag.

Redaktionen tager imod forslag til og med 31. januar. Den endelige historie udkommer til efteråret, og de bedste idéer vil indgå i historien.

Og redaktionen forventer at få masser af opfindsomme forslag fra læserne.

- Vi glæder os som små ællinger til at tage imod de mange forslag fra vores læsere. Der vil uden tvivl være en masse fantastiske, opfindsomme og skøre forslag iblandt, og det bliver næppe nemt at finde de allerbedste. Men det bliver en supersjov tjans, og at dømme ud fra de forgangne års historier i serien om "Jagten på Danmarks skjulte skatte" vil vi kunne glæde os til endnu en stærkt underholdende historie - uanset hvilken landsdel, der ender med at vinde, siger Anders And-bladets redaktør, Svend Skytte, i en pressemeddelelse.

  • Skal Anders And til Lolland-Falster? Foto: Disney
Annonce
112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL